ANMELDELSE: Chess, Jysk Musikteater

Det er som at se en helt frisk pattegris snurre rundt hen over et vågeblus, når man ser på “Chess” i Silkeborg: Kødet fejler ingenting, men der kommer aldrig rigtig fut i tingene.

3 ud af 6 stjerner

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at når man ser på det samlede cast i Musical Silkeborgs opsætning af “Chess” på , så er amatører såvel som professionelle på scenen aldeles velsyngende og nærværende, og de arbejder  – sammen med et imponerende orkester under ledelse af kapelmester – intenst på at forløse de store musikalske arrangementer, som Benny Andersson og Björn Ulvaeus har prydet “Chess” med. Men de kæmper desværre imod en flad og visionsløs iscenesættelse, som er uden fornemmelse for styrkerne og svaghederne i den nordiske musical-klassiker.

For hvad handler “Chess” om? Ind til videre har jeg set en håndfuld forskellige bud på musicalen, og jeg forsøger stadig at forstå de sekundære fortællinger, som udspiller sig under de egentlige skakspil i forestillingen; Den Kolde Krig, politisk manipulation, trekantsdrama og meget mere. Og styrkerne i “Chess” må være at undersøge disse sekundære fortællinger og – vigtigst af alt – som instruktør at kunne vælge en fortælling at fortælle. Det har instruktør og scenograf ikke kunnet præstere i denne opsætning.

Foto: Juul Fotograf
Foto: Juul Fotograf

Svaghederne i “Chess” kommer derfor i centrum – måske i afmagt. Scenen fyldes af mænd i grå jakkesæt i både den russiske og den amerikanske lejr, samt en kvinde i rødt og en kvinde i blåt. Scenografien er et væld af kvadrater. Og minsandten om ikke ensemblet bliver sendt på scenen udklædt som skakbrikker. En mere åbenlys iscenesættelse kunne man ikke frygte.

Glemt er alt dét, der i virkeligheden gør “Chess” til en fabelagtig musical: De grandiose ensemble-koreografier, psykologisk dybde og forskellighed i vores amerikanske og russiske hovedkarakterer, samt ikke mindst den centrale karakter dommer Arbiter – playmasteren – som den stålsatte repræsentant for universets orden. I forening med de andre grå jakkesæt bliver Arbiter – spillet af – blot endnu en kedelig stivstikker på scenen. Spild af Arbiter og , der i den grad bliver sat imellem to stole.

Opsætningen har ikke mindre en to koreografer – og – og alligevel var der langt imellem dansetrinene i et af de mest ensemble-venlige musicals. Musikken præsenterer sågar en fantastisk wienervals, og ensemblet danser mormor-trin, som var de til byfest i et øltelt. Såvel ensemblet som forestillingens hovedkarakterer bruger mest tid på at stå stille og synge, og indimellem går de et andet sted hen på scenen for at stå og synge. Den koreografiske entusiasme er særdeles fraværende.

Men tiden er ingenlunde spildt i , for forestillingen bæres af en storslået musikalsk præstation af orkestret og af de medvirkende på scenen. I særdeleshed er lyden af  (Florence Vassy) og (Anatoly Sergievsky) det hele værd, og de får samtidig kamp til stregen af den stadig forholdsvist nyuddannede Christina Ølgaard Thomsens (Svetlana Sergievsky) store stemme og usædvanlige evne til både at kunne synge og spille skuespil. Det er instruktørens og koreografernes medvirken i “Chess”, der gør, at jeg både sidder måbende af musikalsk begejstring og skuffet forlader teatret efter forestillingen.

“Chess” spiller på i Silkeborg til og med den 2. november 2014.


Instruktør og scenograf: | Kapelmester: Medvirkende: , , , , , , m.fl. |  Lysdesigner og scenograf: Koreografer: og

Del med dit netværk

Støt mortenhede.dk

Hvis du sætter pris på mine anmeldelser og gerne vil støtte mit arbejde, så kan du overføre en donation via MobilePay. På forhånd tak for dit bidrag! ♡

Klik på knappen herover, eller indtast koden direkte i MobilePay-appen:
9610GW