ANMELDELSE: Christian Fuhlendorff : Det er ligegyldigt hva’ andre tænker, ikk’?, Musikhuset Aarhus

‘Fuhlen' er tilbage med nyt onemanshow, som denne gang handler om politisk korrekthed.

★★★★☆☆

Christian Fuhlendorff er dansk comedys største succeshistorier. Han blev i forbindelse med sit første onemanshow i 2007, “Mit første one man show”, omtalt som en komiker i international klasse. Hans stil var original, og den samtidige livsstil (og frisure) var ‘Hedbergsk'. Siden har han lavet tre onemanshows, været hovedperson i en sitcom, deltaget i adskillige comedy-tours og enkelte film, og han har sågar genoplivet Casper Christensens gamle landeplage af en værtsrolle i Danmarks Radios “Husk lige tandbørsten” i 2012. I dag er han halvdelen af radioprogrammet “Ghandi” på P3, kommet alkoholisme og stofmisbrug til livs, blevet gift og fået to børn – og nu er han altså på turné med sit fjerde onemanshow: “Det er ligegyldigt hva' andre tænker, ikk'?”

Denne gang kommer vi ind i Musikhuset Aarhus til en scene, hvor tæppet er trukket for. Det er ikke så sædvanligt for et comedyshow, og det viser sig, da tæppet går til side, at det her netop ikke er noget helt almindeligt comedyshow. På scenen står et lyserødt hus, et lyserødt træ og en lyserød affaldscontainer. Der stiger røg op af det lillebitte skorsten, og persiennerne i vinduet er trukket for. Her hører vi først Fuhlendorff i en privat diskussion med sin hustru (stemme: ), hvorefter han springer ud af døren og frem på scenen, så tankerne umiskendeligt ledes til introduktionen til Anders ‘Anden' Matthesens onemanshow “Tal for dig selv”.

fuhlendorff_side

Showet handler om, hvad vi ikke siger til hinanden og ude i det offentlige rum. Man kan tænke et, men siger noget andet, fordi vi, ifølge Fuhlendorff, har fået politisk korrekthed masseret så dybt ind i vores måde at kommunikere med hinanden på, at vi altid ved, hvad vi bør svare, og sjældent tager stilling til, hvad vi i virkeligheden selv mener og føler. Når vi er hjemme hos os selv, går det nemmere med ærligheden, og derfor åbner han væggene på huset op, så vi som i et dukkehus kan se lige ind i hjemmet. Endnu en tydelig reference til , denne gang i onemanshowet “Anders”, som måske også hænger sammen med Fuhlendorffs seneste års markedsføring af sig selv som ‘Fuhlen' som modsætning eller pendant til ‘Anden'. Nå, men Fuhlendorff optræder i hvert fald således igennem det meste af showet; vi er hjemme hos ham selv i hans egen stue.

Og så er der ellers ingen grænser for, hvad der kan siges. Fuhlendorff har de seneste år udviklet sit materiale til ‘voksen-materiale', hvor familieliv spiller en større og større rolle. Hans stil er blevet mere fortællende, end den har været, og frekvensen af punchlines er blevet mindre i takt med, at mængden af substans er blevet større. Spørgsmålet er så bare, hvad man helst vil have af sit comedyshow. Punchlines eller lommefilosofi? Men Fuhlendorff er blevet modnet. Hans ordforråd er blevet klart større, hans observationer er blevet skarpere, og hans blik på virkeligheden er blevet renere. Det er en stor komikerforvandling, man har været vidne til, hvis man har fulgt Christian Fuhlendorffs standup over de seneste 10 år.

I “Det er ligegyldigt hva' andre tænker, ikk'?” rammer han hovedet på sømmet på sine observationer i samfundet. Vi ER begyndt at køre på automatpilot, når vi lukker politisk korrekte holdninger ud over for andre, og vi ER holdt op med at tage stilling til, hvad vi selv mener og føler. I hvert fald, når vi bliver spurgt af andre. Men når vi går forbi en bestemt type indkøber i Netto, eller kører bag ved en bestemt type bilist i trafikken, kan de færreste af os nok sige os fri for at have tænkt visse tanker om den pågældende person. Det er, hvad showet handler om. Og det er både sjovt, skarp og Fuhlendorffsk som altid.

“Det er ligegyldigt hva' andre tænker, ikk'?” er på danmarksturné ind til den 20. maj 2016.


Af: Stemme: Scenografi: Præsenteret af: FBI – Funny Business Inc.

Del med dit netværk

Støt mortenhede.dk

Hvis du sætter pris på mine anmeldelser og gerne vil støtte mit arbejde, så kan du overføre en donation via MobilePay. På forhånd tak for dit bidrag! ♡

Klik på knappen herover, eller indtast koden direkte i MobilePay-appen:
9610GW