ANMELDELSE: Hva’ tror du selv?, TeaterWunderbar

Pletskud med TeaterWunderbars første forestilling, “Hva' tror du selv?”, om tro og tanker hos unge i konfirmationsalderen.

★★★★★★

Klokken 14:30 en solrig fredag eftermiddag, ovenpå nogle ellers grålige sensommerdage, slår dørene op til den udefra ellers undseelige kirke på Nørre Alle i Aarhus, UngK. er et nyt teater med hjemstavn i Aarhus og med skuespillerinden som kunstnerisk leder. Denne forestilling, “Hva' tror du selv?”, er således teatrets første produktion, og der er gode takter at høre i denne urpremiere.

Forestillingen handler om pigen Ella, der er i konfirmationsalderen, og som skal til at tage stilling til, hvad hun egentlig tror på. Hun har sin gamle veninde Charlotte, som skal ‘nonfirmeres', og så har hun sin nye veninde Sofie; præstens datter, som lige er flyttet til byen. Vi ser både skolegårdens intriger og ungdommens filosoferen på én gang, og det sker i et dynamisk sprogbrug, der synes naturligt for skuespillerne og .

Manuskriptet omfavner ikke blot fortællingen om pigen Ella og hendes relationer til sine veninder og forældre, men også den kløft, hun befinder sig i imellem sine fraskilte og konfliktlystne forældre, sin tvivl på sig selv – og selvfølgelig forestillingens omdrejningspunkt; ja eller nej til Gud. Dramatiker har virkelig taget fat om essensen i den aktuelle religionsbrydningstid og skrevet det ind i denne umiddelbart simple fortælling. Han giver et ellers højpandet spørgsmål en tilgængelig og inddragende tone. Det er ganske imponerende.

Samspillet mellem og er ganske enkelt fortrinligt. De er begge skuespillere, som arbejder med præcise følelser, der sidder helt uden på kostumet. Som spiller med øjnene, spiller med ansigtsmuskulaturen: detaljerigt og nuanceret. De to er på samme tid vidt forskellige og som to dråber vand, og derved giver det en oplevelse af balance i forestillingen. Det samme gælder tilsyneladende samspillet med instruktør , hvilket især kommer til udtryk i de mere humoristiske scener, som emmer af en frihed til at lege med teksten og replikkerne.

Camilla Gjelstrup og Kaja Kamuk Foto: Per Pedersen
og
Foto: Per Pedersen

Et særligt interessant kunstgreb i “Hva' tror du selv?” er inddragelsen af publikum. De to skuespillere har selvfølgelig nok at gøre med at spille 7-8 forskellige roller, og indimellem kan der være brug for at have en tredje person på scenen. Ikke nogen stor kunstnerisk præstation forventes af denne tredje skuespiller, og rollerne har ingen replikker, så de fleste kan spille dem uanset skuespillerkompetencer i øvrigt. En tilfældig person fra publikum iklædes en genkendelig genstand og føres ind på scenen for at spille eksempelvis Ella eller Sofie. Og det gennemføres tilsyneladende uden at være til gene for den pludseligt medvirkende, og effekten er, at vi alle engagerer os 20 % mere i forestillingen.

Publikum bliver også stillet spørgsmål som “Hvilket musik tror I, at Ella kan lide at høre?” og “Hvad laver Ella i sin fritid?” og “Hvor mange af jer har fraskilte forældre?”. Ingen svar er forkerte, og der er hurtigt skabt et trygt rum, hvor vi kan føle os i ét med forestillingen. Man får ganske enkelt lyst til at deltage. Og vi kan ikke lade være med at deltage. Vi er tæt på. Vi er på en følelsesmæssig rutsjetur med denne forestilling; lige så rørende den ene scene er, lige så morsom er den næste.

Der er således både humor og dybsindighed, store scenekunstneriske kvaliteter og en lovende begyndelse på TeaterWunderbars historie i “Hva' tror du selv?”, og der er god grund til at tro på, at landets unge i konfirmationsalderen vil få både underholdning og selvrefleksion ud af denne forestilling.

Forestillingen spiller i UngK til den 3. september 2016 og tager derefter på turné.


Dramatiker: Instruktør: Medvirkende: og Scenografisk konsulent: Lyddesign: | Produceret af:

Del med dit netværk