ANMELDELSE: Skakten, Aarhus Teater

Er der i virkeligheden noget, vi mennesker ikke kan sætte os ind i? Er der nogen idé, der ikke på et eller andet tidspunkt kan synes fornuftig? Christian Lollike afprøver vores tolerancetærskel med sin forestilling Skakten på Aarhus Teater.

5 af 6 stjerner

I kælderen på Aarhus Teater inviteres vi ned i en skakt af ondskab. En skakt, som af unge tyskere i efterkrigstiden kan føles uendeligt lokkende, når kedsomheden og det fællesnationale mindreværdskompleks begynder at fylde alt. Det er den eneste vej videre for de tre unge Gerhard’er, der udgør hovedkaraktererne i Christian Lollikes nye forestilling.

Vi bliver ført ind i det rustikke teaterrum af skuespillerne Ene Øster Bendtsen, Jacob Madsen Kvols og Kristoffer Fabricius. Her serveres en friskkogt pølse til de billige dåsebajere og den tyske musik. Hyggelig og afslappet camping-stemning bliver indledning til en tankevækkende rejse ind i en fortælling om den tyske by Dresden, der blev bombet af de allierede styrker. Hvem skal vi holde med? Hvem skal vi have medlidenhed for? Hvorfor vælger unge Gerhard det utyske livsmål, at gøre karriere som nynazist.

Skakten, Aarhus Teater
Kristoffer Fabricius, Jacob Madsen Kvols og Ene Øster Bendtsen, Skakten
Foto: Klaus Dreyer

Tanken er for så vidt ikke utiltalende. Jøderne var jo selv ude om det, og tyskerne har da også lidt sine tab. Verden er på vej ind i et industrielt samfund, hvor – som vi lærer i forestillingen – internationale virksomheder arbejder med større budgetter end hele nationer. Den tyske identitet forsvinder som et resultat af skam og fortrydelse. Hvad er der galt i at sige Heil? Sieg Heil! I kælderen på Aarhus Teater sidder vi og griner og heiler, mens Jacob Madsen Kvols ligger på gulvet i en lang læderfrakke og sorte støvler. Ene Øster Bendtsen står ved siden af i en tyskerparyk med rottehaler og beordrer ham til at lave kunster, som var han en tysk schæferhund: “Rul rundt! Læg dig! Lav hagekors!”

Christian Lollikes tankeunivers og utilslørede beskrivelse af de historiske realiteter er igen banebrydende i den nye danske dramatik, og det er netop derfor, Christian Lollike må betragtes som vore dages foregangsmand. I denne iscenesættelse af Tue Biering kommer Lollike-neurosen til sin ret i en distancerende og forrykt arena af tilskuere. Vi ser bombardementerne. Vi hører støvletrampene og den grufulde historie. Vi ser ligene, der ligger foran os i bunkevis. Alligevel kan vi ikke tage det nært. Det er snart 70 år siden, og vi kan altså ikke tage sølle 25.000 tyske menneskeliv seriøst, når vi i skolen har lært om de seks millioner jøder, vi i forvejen burde have ondt af. Vi vil gerne græde, men hvordan skulle vi kunne det?

Det er absurd, det er vulgært, og det er forrygende. En pragtfuld forestilling, hvor iscenesættelsen ikke pådutter os, hvad vi skal føle og tænke, og alligevel er det et tankevækkende stykke teater, der sætter os i stand til at tænke over det, vi ikke har tænkt på. Men pas på! Der er risiko for at få noget i hovedet – ikke blot kunst, men muligvis også en fodbold, en glimmerjakke eller måske en to meter høj skuespiller.

Forestillingen Skakten er en samarbejdsproduktion med CaféTeatret. Når spilleperioden på Studio-scenen i Aarhus er overstået, spiller Skakten på CaféTeatret i København den 9. marts til den 13. april.

Hvad mener du? Skriv din kommentar her.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.