Underholdende eventyr-musical på Aarhus Teater. Annika Aakjær synger og spiller Snehvide helt vidunderligt, og dværgene leverer god underholdning. Men selve iscenesættelsen egner sig mest til voksne.
★★★★☆☆
Aarhus Teater åbner 2013 med musicalen Snehvide som årets familieforestilling. Endnu en gang er Aarhus' egen landsdelsscene under svensk indflydelse. Snehvide er iscenesat af svenske Håkan Bjerking, og er desuden importeret fra Sverige, hvor forestillingen havde urpremiere på Norrbottensteatern i 2011. Men havde det ikke været for nogle få mindre raffinerede oversættelser, havde musicalen været så lækker en blanding af Disney-amerikansk og stilistisk skandinavisk, at den nærmest kunne betragtes som en ægte dansk musical.
Titelrollen Snehvide spilles af den fantastiske Annika Aakjær, der, med sin indestængte barnlighed i såvel sangstemmen som skuespillet, portrætterer så præcist en Snehvide-figur, som ikke vil være en moden prinsesse med en fremtid som kedelig, fin dronning. Annika Aarkjær er aldeles fængslende. Også Xenia Lach-Nielsen, som spiller Dronningen – den onde stedmor – giver vidunderlige kuldegysninger. Hun leverer både en imponerende sangteknik og en uhyggelig ondskab. Hun kunne klippes lige ud af teaterscenen og ind i Walt Disneys tegnefilm, så karikeret og alligevel veldoseret spiller Xenia Lach-Nielsen sin kulsorte Dronning.
Og det er netop de fuldstændigt præcise og til tider stilistiske stemninger og udtryk, der gør Aarhus Teaters Snehvide til en god familieforestilling. Der er følelser, som enhver kan forstå, og når de syv dværge kravler op fra guldminen, bliver der også guf til lattermusklerne. Banden føres an af Niels Ellegaard i rollen som gnavpotten Tvær, og han trækker gode grin hjem. De seks øvrige dværge sørger for, at der ikke bliver et roligt minut. Der er fart over feltet og velklingende korsatser, som underholder os på flere niveauer.
Foto: Rasmus Baaner
Men! Når Dronningen bruger ord som kreaturer i stedet for køer, og når man vælger at trække tæppet til side til et fuldstændigt tomt scenegulv og en videoprojektion med snevejr på, så udfordrer man allerede fra starten tålmodigheden hos børnene i salen. Snehvide udgiver sig ikke for at være en børneteaterforestilling, men taget i betragtning, at det er en familieforestilling, så henvender den sig i langt højere grad til de voksne. Mange morsomme referencer og vandede vittigheder flyver hen over de smås hoveder, og de sidder derfor lidt uforstående over, hvad mor og far griner af. Vi voksne havde en fest!
Musikken i forestillingen, som er skrevet af svenske Thomas “Orup” Eriksson, er heldigvis både fængende og rørende. En humoristisk, rytmisk leg når dværgene træder ind, og en rørende duet til at forstærke de fra loftet dalende rosenblade. Det blev hverken for meget eller for lidt, og sangstemmerne er for de fleste medvirkende også værd at prale af. Det hele slutter derfor i både ‘Disney-go-crazy' og ‘De levede lykkeligt'. Kliché, ja, men også utroligt rart indimellem.
Del med dit netværk
