CATCH på Ambassaden tæt på dødfødt

En kommentar på Ambassadens vækstlagskoncept CATCH, der skal være med til at udvikle byens talenter. Jeg besøgte CATCH den 24. februar 2014.

Catch

Den ny ledelse på teatret Ambassaden i Aarhus midtby har søsat konceptet CATCH, der skal være med til at udvikle den århusianske talentmasse. Der er ingen tvivl om, at byen har brug for insitutioner, der for alvor tager ansvar for talentudvikling i byen, så vækstlaget ikke stagnerer i vækstlaget. Men konceptet CATCH har væsentlige udfordringer, før det kan udfylde det tomrum i Aarhus’ kulturliv.

Kort beskrevet er meningen med CATCH, at de optrædende kunstnere er en del af Ambassaden, og løbende modtager de coaching og vejledning af Ambassadens ekspertpanel – det vil sige en række kunstnere eller kulturformidlere, som Ambassaden har aftalt samarbejde med. En gang i måneden optræder de på CATCH, hvor de har 10-15 minutter til at vise hele eller dele af deres optrædener. Herefter giver aftenens ekspertpanel kommentarer og vejledning, ligesom også publikum får lov til at sige sin mening om deltagernes optræden.

Men den første og måske største udfordring for konceptet er, at publikum mangler. Og de publikummer, der kommer, betaler 50,- kroner i entré. Nej, det er ikke ret mange penge, men vi kommer ind på et værksted, hvor de optrædende stadig arbejder på deres kunst. Det svarer til et slags ‘Open Mike’ for scenekunst, og når Thorups Kælder holder gratis ‘Open Mike’ kun 100 meter væk, så skal CATCH ikke tage 50,- kroner for noget, der for visse af kunstnernes vedkommende ikke engang var forberedt. Lad os kigge ind i værkstedet gratis – ellers vil publikumsrækkerne fortsat kun være sporadisk besat.

Og værkstedsstemning er netop det, der er til CATCH. De optrædende sidder selv med på publikumsrækkerne, de kommenterer sammen med publikum på hinandens optrædener. De vasker gulve og tænder stearinlys, mens publikum ankommer. Et par stykker går rundt i strømpesokker og spiser en madpakke. Og vi er allesammen på fornavn med hinanden. Vældig hyggeligt er det, men jeg troede, jeg var kommet i teatret og ikke på højskole. Der er en god stemning, men den bidrager ikke positivt til selskabets koncentration eller flid.

Den næste store udfordring er ikke blot en udfordring for konceptet, men også den væsentligste udfordring for talenterne. Ekspertpanelet bestod denne aften af en dramaturg, som i sine udtalelser fremstod voldsomt inkompetent på trods af sin faglige baggrund. Den anden i panelet var teatrets chef Nønne Mai Svalholm, der selv er med til at udvikle talenterne i det daglige, og derfor ikke kunne være objektiv i sine vurderinger. Alt i alt har talenterne en kæmpe udfordring i både at være åben for nye input, men samtidig have et bullshit-filter for dårlig vejledning.

Dørene åbnede kl. 19:30, og arrangementet CATCH gik i gang klokken 20:00. Eller det var i hvert fald, hvad vi troede. For det hele blev indledt af 40 minutters jazz. Et ungt og ganske talentfuldt band, der kalder sig Brødre spillede. Og ikke som en del af CATCH, bare jazz. Vi skulle ikke kommentere eller vurdere, bare jazz. Ikke i 10 eller 15 minutter, men 40 minutter, bare jazz. Ikke specielt nyskabende eller nogen radikale idéer, som CATCH ellers står for. Nej, bare jazz. Efter de 40 minutter var vi så klar til at gå i gang med det arrangement, vi egentlig var kommet til. Og efter yderligere 60 minutter kunne vi gå ud igen – fulde af forvirring og opgivelse. Hvor skal byens talenter efterhånden gå hen?

Hvad mener du? Skriv din kommentar her.