ANMELDELSE: Alice i Eventyrland, Asterions Hus

Frem med papirkvadraterne og ned i kaninhullet

holder premiere på “Alice i Eventyrland” i deres nyligt indviede Teater Møn, hvor ukrudtet og ambitionerne pibler op af jorden.

Så blev det endelig sommer på Møn. Ledelsen af er rykket ind på den tidligere Magleby Centralskole, hvor de har åbnet Teater Møn i den rustikke skolebygning. Ukrudtet bryder utæmmet op igennem asfalten på parkeringspladsen, væggene er afskallede, og indenfor er møblerne i bedste fald retro.

Et stort hus til et lille ensemble, tænker man. Men til premieren på “Alice i Eventyrland”, som på grund af coronasituationen blev udskudt til juli, mærker vi også, at ambitionsniveauet er højt nok til at fylde huset ud. , der er forestillingens instruktør og den ene halvdel af parret, som har købt den nedlagte skole, byder velkommen til Teater Møn og inviterer samtidigt øens beboere til at deltage i husets udvikling.

Imens står den anden halvdel, , der er skuespiller og kunstnerisk leder, i kælderen og venter. Vi skal ind ad en bagdør, ned ad en trappe og rundt om et hjørne, og så kommer vi til den gamle gymnastiksal, der er lavet om til en vaskeægte black box – hvor de originale ribber stadig hænger på væggene.

Man forstår godt, hvorfor valget faldt på dette sted. Her står tiden stille, mens turisterne blot 10 minutter derfra danner trafikpropper ved Møns Klint. Og det er næsten umuligt at komme i tanker om noget, som bygningens utallige rum og sale ikke kan bruges til.

Talende dyr og spillekort

Da vi træder ind i teatersalen, står parat i sort, tætsiddende tøj. Hun byder velkommen.

Det er én af de bedste traditioner i børneteater, at skuespillerne ikke står i kulissen, til lyset i salen er slukket, men rent faktisk tager imod os og hjælper os på plads. En skik, som voksenteater åbenbart føler sig hævet over.

Men her er det anderledes. byder os ikke velkommen til forestillingen. Hun tager imod os, som var det i hendes eget hjem. Og hun er ved at sprænges af optur over, at der endelig er publikum i salen. Vi tænker et øjeblik, om hun mon nogensinde får det private smil skrællet af, eller om dagens “Alice i Eventyrland” bliver en lalleglad version.

Men vupti! Hun er i karakter. Og nu følger en 40 minutter lang performance, som er alt andet end afskallet og utæmmet. En ordløs fantasirejse, der er løst baseret på Lewis Carrolls historie om Alice, som forsvinder ind i et vidunderland af talende dyr og spillekort.

Ved hjælp af nogle simple kostumeelementer – blandt andet en bunke hvide, kvadratiske papirstykker – skaber med lethed figurer som Kaninen, Ruder Dame, kålormen og selvfølgelig både den lillebitte og den tårnhøje Alice. Kostumedesignet af er fremragende, og de fysiske karakteriseringer af er soleklare.

Party-band-belysning

Med hende følger en lydside, som er billedrigt komponeret af . Her fusioneres ambient electronic med en klassisk rockguitar, og ud over strøs lydelementer som knuste glas og elektriske stød.

Lysdesignet er desværre slet ikke på samme niveau. Det bliver for blåt og for rødt. Måske fordi udvalget af lamper er for snævert. I hvert fald leder det indimellem vores tanker over på den slags party-band-belysning, man ellers kender fra ungdomsfesterne i skolernes gymnastiksale.

Men alt i alt er der tale om en ganske glimrende performance, hvor vi langtfra får fortalt historien om Alice, men får sat fantasien på gled i kraft af Tilde Knudsens fysiske performance og en samling sære skabninger.


Baseret på Lewis Carrolls børnebog | Iscenesættelse: | Medvirkende: | Komponist: | Kostumedesign: | Koreografisk konsulent: | Produceret af:

Del med dit netværk

Støt mortenhede.dk

Hvis du sætter pris på mine anmeldelser og gerne vil støtte mit arbejde, så kan du overføre en donation via MobilePay. På forhånd tak for dit bidrag! ♡

Klik på knappen herover, eller indtast koden direkte i MobilePay-appen:
9610GW