ANMELDELSE: Anders Matthesen : Shhh, Musikhuset Aarhus

Efter tre år er tilbage med nyt onemanshow: “Shhh”. Og det viser sig, at det ikke har været tre stille år for ‘Anden'.

★★★★☆☆

må siges at være én af de komikere i Danmark, der har gjort det til sin stil at have noget på hjerte. Og på en eller anden måde kan en fortælling om en fremmed dame på Fanø, som vi kunne kalde ‘Bummelumdamen', blive en fortælling om, hvad livet i virkeligheden handler om. “Shhh” handler om støj og om, hvordan vi konstant søger støj, selvom vi også ved, at vi kunne leve bedre med lidt mere ro.

Matthesen tager eksemplet med nyhederne i tv, hvor en vært fortæller om nyhederne, mens et breaking news-banner fortæller om andre nyheder, i siden af skærmen står vejrudsigten og pollentallene, og samtidig har vi et live-feed fra Twitter med privatpersoners uforbeholdne holdningsudgydelser om dagens nyheder. Og alle kan byde ind med noget i dag. Foruden Twitter har vi Facebook, Instagram, Snapchat, online debatfora og blogs, hvor vi ‘almindelige mennesker' kan dele og publicere vores tanker og historier og billeder fra hverdagen, uanset hvor stor interesse det har for offentligheden. Tænk, hvis vi i stedet for at ‘instagramme' et billede af, hvordan vi nyder vores friaften, gik rundt til vores naboer i opgangen og fortalte, at nu var man kommet hjem fra arbejde og skulle i gang med dit og dat. Det ville næppe få ‘likes' på samme måde, og den umotiverede støj ville være langt tydeligere – i hvert fald for naboen, der åbner døren.

Anders Matthesen Foto: Claus Peuckert

Foto: Claus Peuckert

Med en “Shhh”-juvel om halsen står Matthesen i en metropolisk scenografi og taler om sit show, som han har været tre år om at lave – angiveligt fordi han ikke kunne få arbejdsro. Scenografien blinker med lys, lamper og symboler igennem showet, samt nogle få steder med understøttende lyde. Samtidig er Matthesen selv iklædt et sæt tøj med et nærmest psykedelisk mønster i forskellige farver. Og det må være en pointe med showet, at man skal opleve at blive forstyrret undervejs af omgivelserne. Det er konceptuelt godt tænkt, men det kan synes upraktisk i et comedyshow, hvor det væsentligste for publikum må være at lytte til komikeren.

Men har evnen til at skabe ro omkring sig, når han optræder. I dette show, hvor hans energiniveau er lavere, end hvad vi tidligere har set ham i, tilegner han sig sågar et halvt minut helt uden ord, lyde eller forstyrrelser – og så får han 1600 publikummer i ' store sal til at sidde helt stille og nyde øjeblikket. Hans hadske stil, som tidligere har givet verbale prygl til både Anne Marie Helger og Dan Rachlin, er i dette show blevet vendt mere indad. Man kan sige, at han tager de fejl, som de fleste af os har, og så løfter han dem væk fra vores skuldre og over på sine egne, for først derefter at svine sig selv til for at have så selvudslettende og ukonstruktive vaner. Derved får Matthesen lov at gøre nar ad os allesammen, og vi får lov at grine ad os selv, men ingen andre en Matthesen selv er offer for komikken. Det er i grunden meget storsindet af en hadsk Albertslund-komiker i joggingsæt og med guldhalskæde (omend Albertslund nok efterhånden er mere indeni ham end udenpå).

Og helt diskret har han sin mala om hånden; den buddhistiske bedekæde, som blev et af hans kendetegn i 00'erne. Og showet trækker da også tydelige tråde til buddhismens tanker om indre ro og balance. Ikke mindst i slutningen af showet, hvor historien om ‘Bummelumdamen' giver stærke associationer til Buddhalegenden om Shakyamuni, der i kraft af styrken af sin indre ro gennemstår mara-dæmonens prøvelser, hvorefter Shakyamuni opnår erkendelsen og dermed nirvana. Mit gæt er, at ‘Bummelumdamen' er Buddha Shakyamuni.

Matthesens show er på turné i hele landet, og der er allerede nu annonceret ekstra shows helt ind i det nye år. I spiller Anders Matthesens “Shhh” igen den 9. til 11. december 2016.


Medvirkende: Produceret af:

Del med dit netværk