Engelsk før-metoo-komedie kan også noget i dag

Et nutidigt, mere woke blik på komedien “Dumb Show” fra 2004 gør det lidt gammeldags offer-krænker-forhold i forestillingen mere interessant.

★★★★☆☆

Det københavnsbaserede, engelsksprogede That Theatre Company er tilbage på Krudttøndens scene, og denne gang er det med den engelsk-australske dramatiker Joe Penhalls komedie “Dumb Show” fra 2004. Komedien er ment som en kritik af tabloidmediernes metoder og sætter spørgsmålstegn med væsentligheden i at udstille kendte menneskers privatliv.

I forestillingen møder vi Barry, en kendt komiker og tv-vært, som lokkes i en fælde af to journalister, der udgiver sig for at være finansfolk, der samtidigt kan tilbyde ham store summer for at holde et foredrag. Stemningen på hotelværelset, hvor de tre mødes efter et show, er høj, og jargonen er nærmest kammeratlig. Og Barry, der først siger nej tak til alkohol – med antydninger om et tidligere misbrug – ender til sidst med at falde i.

Det udvikler sig til regulær druk, og da den kvindelige af de to journalister, mens hun er i enrum med Barry – iklædt stramtsiddende, leopardplettet kjole – spørger til hans erfaring med stoffer, ryger der snart en lille pose hvid pulver op af lommen. Imens skubber hun konstant sin håndtaske frem og tilbage, mens han bevæger sig rundt i rummet, så hun får mest muligt af hans handlinger med på det skjulte kamera.

Et filter mellem komedien og publikum

Forestillingen er som nævnt fra 2004, og som man også kan læse i programteksten, så er meget forandret i de mere end 20 år, der er gået siden. Og det har ifølge instruktør Barry McKenna også betydet, at man har justeret på udtrykket hos de tre karakterer.

Det ændrer dog ikke ved, at den udvikling, der især i løbet af de seneste fem år er sket i Danmark, komplicerer pointen i “Dumb Show” betydeligt. For selvom sympatien hurtigt ligger hos Barry, så ser vi vores ven både tage og tilbyde stoffer, og der er flere tilfælde af fysiske tilnærmelser, som i dag – uden spor af tvivl – ville betragtes som overgreb.

Derfor er det svært helt at købe undskyldninger som, at det hører under privatlivets fred, at han var fuld, eller at hun også selv lagde op til det. De seneste års historier om magtfulde menneskers krænkelser og grænseoverskridende adfærd, og debatterne om dem, har lært os udtrykket “victim blaming”. Og opmærksomheden på krænkerens ansvar lægger sig derfor som et filter imellem komedien og publikum.

Dog bliver det ikke et stort problem i “Dumb Show”, for komedien går ikke så meget i dybden på hele medie-temaet, men den søger mere provokationen. At offer-krænker-rollerne er uklare (hvem krænker egentlig hvem?) gør derfor kun provokationen større og snakken efter forestillingen mere interessant.

Ian Burns i eminent balanceret rolle

Tidens tand taget i betragtning, så klarer “Dumb Show” sig altså stadig fint i 2025. Men komediens største styrke er de medvirkende. Sira Stampe og Daniel Bambas løser fint de to roller som undercoverjournalister. Særligt er Sira Stampe som et spruttende fyrværkeri af temposkift, når hun både forfører, forhører og dokumenterer Barry.

Som Barry er Ian Burns helt eminent. Hans replikføring er forbilledlig, og hans elegance og charme i denne velkendte mandetype er velafbalanceret, så typen er genkendelig, men uden at sympatien ryger, og dramaturgien vælter. Samtidig strækker han sig så langt ind i det reelt smertefulde, som komedien og karakteren kan børe, uden at det bliver på bekostning af komedien. Det er rutineret og begavet spillet.

Den britiske, underspillede humor er overvældende, og for en dansker er den nærmest eksotisk at besøge indimellem. Derfor er det også en skøn ting, at vi i dansk scenekunst har et hjørne med That Theatre Company og en lille håndfuld andre engelsktalende kompagnier. På den måde beriges vi med den særlige nuance, som den engelske komiktradition har taget med sig.

“Dumb Show” spiller på Krudttønden i København Ø til den 29. november 2025.

Dramatiker: Joe Penhall | Iscenesættelse: Barry McKenna | Medvirkende: Ian Burns, Sira Stampe og Daniel Bambas | Scenografi: TTC Team | Lyddesign: Mark Jones | Lysdesign: Julian Simpson | Produceret af: That Theatre Company

Del med dit netværk