"Forræder" gør os klogere på radikalisering
Andreas Dawe har skrevet et intelligent, historisk værk om radikalisering hos to unge randrusianere under Anden Verdenskrig.
Kan der blive ved med at komme nye forestillinger ud af Anden Verdenskrig? Er der virkelig sider af besættelsestiden, vi ikke for længst har sat under lup? Er der stadig nyt at lære af så gammel en fortid?
I disse tider diskuterer vi, hvorvidt minder om vores fortids skyggesider skal kunne findes i det offentlige rum i form af statuer, mindeplader og vejnavne. Mange siger ja, og et af argumenterne er, at vi skal minde os selv om vores fejltagelser for ikke at gentage dem.
Følger vi den logik, så er Anden Verdenskrig en uudtømmelig kilde til læring og dermed også nye forestillinger. Men der er en vis risiko for, at de kommer til at ligne gentagelser.
En usædvanlig fortælling
Det er heldigvis ikke tilfældet i Andreas Dawes nye forestilling "Forræder" på Randers Teater.
Du skal være logget ind for at kunne læse anmeldelser på mortenhede.dk.
Har du allerede et login? Log ind her.