ANMELDELSE: Kældermennesket, Teatret Slotsgården

En idiot på en piedestal

byder på en intens og underholdende monolog med Dostojevskijs “Kældermennesket”, der undersøger menneskets værd.

★★★★★☆

Det er vist første gang, kaster sig ud i en monolog. Og hvorfor de ellers så vellykkede ensemblepræstationer med deres ungdommeligt spraglede og festlige fortolkninger af verdensklassikere i Odense Slots indergård nu skal erstattes af en soloforestilling, er ikke helt til at forstå.

Men teaterchefen, skuespiller , er heldigvis kapabel til at bære monologen på egne skuldre. Og han er ikke mindst selv rigeligt hjemmevant i Slotsgårdens uhøjtidelige in-your-face-udtryk, som også bliver grundlæggende for hans version af titelrollen i Dostojevskijs “Kældermennesket”. Han spiller intenst, uforgængeligt og nærværende, hvilket i sig selv gør denne monolog seværdig.

Kældermennesket - Teatret Slotsgården - Foto: Rumle Skafte
Foto: Rumle Skafte

Vi møder ham, Kældermennesket, i underbukser og en t-shirt med en edderkop på brystet. Han ernærer sig med cola og ostepops, mens han fortæller om hans utiltalende væsen såvel som hans syge og sygelige krop. Forestillingen er baseret på Fjodor Dostojevskijs “Kældermennesket – Optegnelser fra et kælderdyb”, som handler om mennesket som et irrationelt og komplekst væsen.

I denne version er Kældermennesket, der udstilles på piedestaler på et kustode-bevogtet marmorpodie, som en skildring af en repræsentant fra samfundets bund; en idiot i ordets oprindelige græske betydning; en taber. Men efterhånden som vi genkender os i ham, og han kløgtigt stiller spørgsmålstegn ved vores logik, udfordrer han vores syn på ham. Og denne anmelder får derfor tanken: Hvem er det egentlig, der bliver udstillet?

Kældermennesket - Teatret Slotsgården - Foto: Rumle Skafte
Foto: Rumle Skafte

er fremragende i rollen. Med sin karakteristiske intensitet og ekspressive, men aldrig overdrevne, spillestil holder han publikum fanget i en fortælling, der balancerer på kanten af det tragikomiske. Han er fysisk, nærværende og dybt engagerende – også når han improviserer med publikum, som han inddrager med både charme og humor.

Teksten er dramatiseret med stor respekt for originalen, og selvom handlingen er flyttet til et nutidigt Danmark – hvor kældermennesket arbejder i Udlændingestyrelsen og møder sin kæreste Hannah på nettet – er sproget stadig tro mod Dostojevskijs tone. Netop denne opdatering giver fortællingen en særlig aktualitet, ikke mindst i brugen af Facebook som våben i personlig forfølgelse og ydmygelse. Det er et skarpt billede på moderne isolation og digital forvrængning af virkeligheden.

Kældermennesket - Teatret Slotsgården - Foto: Rumle Skafte
Foto: Rumle Skafte

Forestillingen stiller væsentlige spørgsmål om menneskeværd, magt og fornedrelse. Det er ikke en forestilling, der blot spejler samtiden – den udfordrer os direkte. Med klare kunstneriske valg og en tydelig intention formår holdet bag at skabe et stykke teater, der både er vedkommende, provokerende og dybt menneskeligt. Og som helhed bliver Teatret Slotsgårdens “Kældermennesket” en både rystende og rørende oplevelse.

Forestillingen spiller udendørs på Odense Slot til den 29. august 2025 med undtagelse af den 1.-4. august, hvor den spiller på kunstmuseet Kunsten i Aalborg.


Tekst: Fjodor Dostojevskij | Dramatisering: | Iscenesættelse: Medvirkende: , m.fl. | Scenografi og kostumedesign: | Komponist og lyddesign: Ingvild Skandsen ​​​| Produceret af:

Del med dit netværk

Denne side anvender cookies. Ved brug af hjemmesiden accepterer du samtidig anvendelsen af cookies.  Læs mere

Støt månedligt