En oktoberfest vi aldrig glemmer

Det er som at have gennemlevet en skæbnesvanger nat at opleve Anna Balslevs begavede opsætning af “Kasimir og Karoline” på Det Kgl. Teater.

★★★★★★

Ödön von Horváths “Kasimir og Karoline” er på papiret en kærlighedshistorie om, hvordan en våd nat til oktoberfest kan ødelægge den spirende kærlighed imellem to forelskede unge mennesker. Men dramaet skildrer i virkeligheden, hvordan en økonomisk krise nedbryder mennesker og driver dem til at udnytte hinanden for at redde sig selv.

Denne dobbelthed imellem fest og forfald; komedien og socialrealismen; har instruktør Anna Balslev med stor sikkerhed fået etableret i Det Kongelige Teaters nye opsætning af dramaet. Det begynder med tyrolerdans i lederhosen, hvor tomheden lurer diskret under overfladen, og bevæger sig gradvist over i et mere og mere udtalt mørke.

Man sidder efter den relativt korte forestilling på halvanden time med en følelse af at have gennemlevet en skæbnesvanger og uendeligt opslidende nat, som dagen derpå byder på mere end hovedpine. Som at vågne efter en fest, der forandrede ens virkelighed.

Scenograf Laura Løwe og lysdesigner Balder Nørskov har sammen skabt en oktoberfest, der med pariserhjul, popcornvogn og blinkende, farvede lamper udtrykker den romantiske idé om en hyggelig folkefest. Men senere – med mere realistiske effekter på scenen og laserlys – bliver udtrykket mere hårdt og virkelighedsnært. Og på en måde bindes 1930’erne, 2020’erne og alle årtier derimellem sammen af hele det visuelle udtryk.

På scenen er et stærkt hold af begavede skuespillere, hvor især titelrollerne Kasimir og Karoline spilles overvældende godt af henholdsvis Mathias Bøgelund og Freja Klint Sandberg. Han formidler Kasimirs tungsind, så den kan mærkes i brystet på publikum, og hun gør Karolines deroute så ægte, at den giver et sug i maven.

Og de øvrige roller omkring Kasimir og Karoline, der i denne version er kløgtigt reduceret, er forbilledlige biroller, der understøtter dramaturgien og bidrager med humor, spænding, poesi og filosofi.

Simon Kongsted er morsom som mandemanden Franz, der stolt repræsenterer den værre side af underklassen. Nanna Skaarup Voss får Erna til at funkle af klogskab midt i det dårlige selskab. Og trioen Schürzinger, Speer og Rauch, der spilles af Gustav Giese, Alexander Bryld Obaze og Oskar Bjarke Windfeld, formidler flot det både lokkende og skræmmende ved overklassens “jetsetliv”.

Det tunge og mørke i forestillingen opvejes generelt af humor og tempo i Anna Balslevs iscenesættelse – godt hjulpet af Sebastian Kloborgs morsomme koreografier – som bevarer vores engagement i forestillingen og sender os underholdt hjem fra teatret, uden at det er på bekostning af dramaet. For denne anmelder har Balslev vist nye sider af Ödön von Horváths klassiker, som får “Kasimir og Karoline” lidt længere op på yndlingslisten.

Forestillingen spiller i Skuespilhuset i København til den 23. oktober 2025.

Dramatiker: Ödön von Horváth | Oversættelse: Henning Goldbæk | Iscenesættelse: Anna Balslev | Medvirkende: Freja Klint Sandberg, Mathias Bøgelund, Nanna Skaarup Voss, Simon Kongsted, Gustav Giese, Alexander Bryld Obaze og Oskar Bjarke Windfeld | Scenografi og kostumedesign: Laura Løwe | Koreografi: Sebastian Kloborg | Lysdesign: Balder Nørskov | Musik: Rumle Sieling Langdal | Musikalsk ide: Viktor Dahl | Produceret af: Det Kongelige Teater