ANMELDELSE: Mens vi venter på Irakkommissionen, Katapult

Peter Larsen om politisk fusk: DET ER JURA!

To timers populærvidenskabeligt foredrag om det folkeretlige grundlag for Danmarks deltagelse i Irak-krigen lyder måske ikke så underholdende. Men med som kultursociologen Jørgen Andersen er han tilbage efter 25 år med satiren “Mens vi venter på Irakkommissionen”.

★★★★★☆

Irakkommissionen husker du måske. Den instans, der blev nedsat i 2012 af SRSF-regeringen til at undersøge de folkeretlige omstændigheder for at gå ind i Irak-krigen. Danmarks deltagelse i krigen i Irak blev fremlagt af VK-regeringen og vedtaget i Folketinget den 21. marts 2003. Kommissionen blev opløst af Lars Løkke Rasmussen i 2015, før den havde afsluttet sit arbejde. Til Danmarks Radio (dr.dk, 7. aug 2015) udtalte han:

Hele diskussionen omkring det folkeretlige og den slags ting er jo belyst i den folketingsbehandling, der var, da vi lavede krigen.

Det er baggrunden for den politiske satiremonolog “Mens vi venter på Irakkommissionen”, som skuespiller gennemfører i disse dage på i Aarhus. I skikkelse af karakteren Jørgen Andersen, Kultursociolog ved Københavns Universitet, fører han publikum igennem en morsom og faktabaseret beretning om netop den beslutning, der blev vedtaget i Folketinget i 2003.

Hård kritik til beslutningstagerne

Og det er ikke småting, trækker frem fra hylderne. Her bliver i særdeleshed Stålkæben og Havenissen – bedre kendt som Anders Fogh Rasmussen og Per Stig Møller – anklaget for grove moralske og juridiske forkasteligheder i forbindelse med krigen i Irak. Havde vi ikke en forholdsvist velfungerende ytringsfrihed i Danmark, var denne forestilling for længst censureret væk fra plakaterne.

Men ikke kun de danske politikere bliver beskyldt for delagtighed i en krig med et tvivlsomt folkeretligt grundlag. Den daværende leder af den frie verden, George W. Bush, og andre internationale toppolitikere tages med i faldet. Og forestillingen peger ikke mindst fingre ad os selv; det er jo os, der bestemmer, hvem der skal bestemme!

Peter Larsen – stadig en solid karakterskuespiller

I 1992 – det vil sige for godt 25 år siden – optrådte med den samme kultursociolog-rolle på Café Teatret i København med forestillingen “Mens vi venter på retfærdigheden”, der primært omhandlede Tamilsagen. Forestillingen blev desuden optaget til tv og sendt på Danmarks Radio.

Dengang var bidende skarp i replikken, stærk i sin komiske timing og havde en enestående evne til at holde fast i sin rolle i næsten enhver situation. Mange vil især kunne genkende dette, når de tænker tilbage på hans tv-optrædener med karakter som eksempelvis Tjener Frandsen og Fru Erna Iversen i programmerne med Hans Otto Bisgaard.

Disse styrker har så langt fra lagt af sig i de 25 år, hvor kultursociologen Jørgen Andersen har siddet hengemt i kældrene under Det Kongelige Arkiv med registreringsarbejde. Han har tilmed tillagt sig – i hvert fald de to forestillinger sammenlignet med hinanden – en rasende god sans for dramatisk variation og en levende tilstedeværelse i utallige improvisationer undervejs.

Mens vi venter på Irakkommissionen
i rollen som kultursociolog Jørgen Andersen
Foto: Bo Tengberg

Manuskriptet, der i 1992 var skrevet af Nils Ufer, er i denne efternøler skrevet af . Forestillingen bærer tydeligt præg af et digert research-arbejde, politisk forståelse, dramaturgisk dygtighed og ikke mindst et satirisk og komisk mindset. Ligeledes har som iscenesætter fået det hele til at harmonere dramatisk på scenen, så ikke mindst slutningen giver et voldsomt sug i maven på publikum.

Vi elsker jo den sære forsker – også når han i høflige fraser gør grin med publikum eller kalder Lars Løkke Rasmussen og Per Stig Møller for notoriske løgnere. Det såkaldt ‘simple' komediespil fra en skuespiller med et par store briller og falske tænder kan faktisk være bevægende, oplysende, samfundskritisk og dybt meningsfuldt scenekunst. Det ved vi, men det bevises af holdet her i “Mens vi venter på Irakkommissionen”.

Forestillingen er produceret af og og spiller på til og med den 13. marts 2018.


Manuskript: Iscenesættelse: | Medvirkende: Scenografi og lysdesign: Produceret af: og

Del med dit netværk

Støt mortenhede.dk

Hvis du sætter pris på mine anmeldelser og gerne vil støtte mit arbejde, så kan du overføre en donation via MobilePay. På forhånd tak for dit bidrag! ♡

Klik på knappen herover, eller indtast koden direkte i MobilePay-appen:
9610GW