ANMELDELSE: Michael Schøt : YtringsPligt, Musikhuset Aarhus

Knivskarp satire krydret med vittigheder og sarkasme i standup-showet “Ytringspligt”, hvor forener kælderkold comedy og kunst.

★★★★★☆

debuterede som komiker for mere end 15 år siden, men han har især de seneste 5-6 år gjort sig bemærket på landsplan som en af standup-branchens mest politisk funderede komikere. Han har stor succes med den ugentlige ny-uges-tale til nationen under navnet Schøtministeriet, som udkommer på YouTube hver fredag, hvor han kommenterer på ugens begivenheder. Og selvom  er et mindre navn i klassisk kendis-forstand uden for branchen, så har han et særdeles velrenommeret navn i comedy-branchen og et imponerende bagkatalog af ikke mindre end fire tidligere onemanshows.

“Ytringspligt” er således det femte show fra . Han har tidligere gjort sig morsom med, at han ikke behøvede at arbejde for sine jokes, så længe han blot citerede politikere, der sagde noget fjollet, men man får alligevel ingenlunde opfattelsen af, at “Ytringspligt” er plagiat, venstrehånds- eller samlebåndsarbejde. Hans show er harmonisk opbygget, det til tider højpandede indhold udlignes med en ekstremt down-to-earth attitude, og han behersker at kommunikere med et publikum som helhed med stor overbevisning og sikkerhed.

YtringsPligt

Indholdet i “Ytringspligt” må siges at være højdepunktet. Ganske vist er der jokes – endda så sjove jokes, at parret ved siden af mig flere gange krøllede sig helt sammen af grin, så jeg på et tidspunkt troede, at de havde tabt noget under sæderne. Men når  behandler ord som “indvandrer”, “feminisme” og “nationalret”, så holder han et spejl op foran os, så vi kan beskue vores selvopfattelse og vores identitet som danskere – en øvelse, som de fleste af os måske glemmer lidt for ofte midt i en medieverden, hvor vi i høj grad forsøger at samles om, hvordan vi i hvert fald ikke identificerer os selv. Det betyder, at samme krøl-grinende par også på et tidspunkt kunne høres – næsten med en opgivende tone af dyb selverkendelse – hviske til hinanden: “Han har jo ret.”

“Ytringspligt” er således et godt eksempel på, hvad dansk comedy i vores tid kan, når det gør sig gældende som scenekunstform. Og som sådan anmeldes “Ytringspligt” derfor også; som scenekunst. Det er en kunstform for sig selv. Vi kommer ikke til at sammenligne dramatik og standup – det ville være som at sammenligne musicals og opera. Men som kunstner bidrager med showet “Ytringspligt” til comedy-genrens gyldighed som kunstform.

Når vi ser på showet med de kritiske briller, så er der kun et par detaljer, som kan påpeges som kvalitetsnedsættende for oplevelsen som helhed. For eksempel kunne Michael Schøts “Ytringspligt” have været lidt mere sjovt, end det var – ikke lidt sjovere, men lidt mere sjovt. Al indholdet var sjovt, men havde det været strammet lidt mere op, kunne der have været plads til lidt mere sjov indimellem alt det sjove. Det må selvfølgelig ikke gå ud over den afslappede stemning, som også er afgørende for showets kvalitet, men det er en balancegang, som godt kunne være blevet finjusteret en anelse. Desuden kunne scenografien have været enten opprioriteret, således at det æstetisk blev løftet op over det nuværende niveau, hvor det ligner hjemmebygget træsløjd, eller nedprioriteret, således at det blev skåret ned til den klassiske stol-stativ-mikrofon-opstilling. Den både-og-løsning, vi ser her, gavner ikke helhedsoplevelsen af showet, men den lugter lidt af budget og praktik. “Ytringspligt” ligner en produktion, der kunne være i bagenden af en Honda Jazz.

“Ytringspligt” gør sig bemærket som satirisk, gennemarbejdet, gammeldags comedy med højaktuelle emner og en rungende selvironi. Det er tilsat masser af danskhed inklusive fremmedangst og kulturel underintelligens. Vi bliver klogere på os selv, og vi bliver bedre mennesker med “Ytringspligt”. Men er ingen prædikant – han spørger bare os allesammen: “Skulle vi ikke til at tage os sammen, eller hva'?”

 er på danmarksturné med showet lige nu, og resten af turnéplanen kan findes hos FBI – Funny Business Inc.

Del med dit netværk