Onkel Vanjas meningsløse liv på landet
Anton Tjekhovs “Onkel Vanja” fra 1897 er rykket ind på en nutidig svinefarm i litauisk-amerikanske Yana Ross’ humoristiske modernisering på Det Kgl. Teater.
★★★★★☆
Onkel Vanja overtog sin søsters gård, da hun pludselig døde. Vanja har aldrig interesseret sig for landbrug, men minderne fra gården og hans forpligtelse til at forsørge hendes enkemand, en berømt men fattig professor, har drevet Vanja til at knokle for gårdens overlevelse i årevis sammen med sin søsters datter, Sonja.
Men livet på gården er monotont, melankolsk og slidsomt. Professoren og hans nye hustru lever som parasitter hos dem, imens især den unge, smukke hustru er ved at forgå i kedsomhed.
Hos de andre vokser livsleden op af mulden, ambitioner afblomstres i alkoholtågen, og al kreativitet og talent visner bort. Og da professoren pludselig foreslår at sælge gården og flytte til byen, går det op for Vanja, hvordan hans liv, hans evner og hans drømme er blevet taget fra ham.
Anton Tjekhovs “Onkel Vanja” fra 1897 er en sublim skildring af menneskets behov for frihed og mening i livet, og den er en hjørnesten i den naturalistiske genre i slutningen af 1800-tallet.
Det Kongelige Teater tager forestillingen ind i nutiden på en økologisk svinefarm. Det er den litauisk-amerikanske instruktør Yana Ross, der har bearbejdet og iscenesat forestillingen, så den både passer til 2026 og bevarer sine mangfoldige og fyldige undertekster.
Og den tyske scenograf Bettina Meyer har skabt et tværsnit af en svinestald med en realistisk gylletank i baggrunden, som sammen med lysdesigner Michael Breiners kølige lysstofrør og små stearinlys som naturlige lyskilder giver en nærmest absurd grad af hyperrealisme. Og det absurde understreges i iscenesættelsen.
De syv medvirkende imponerer kollektivt med lige dele teknisk flair og humor. Særligt leverer Nicolas Bro i titelrollen en betagende kraftpræstation, hvor underteksterne hænger tykt i luften omkring ham, og hvor hans komiske evner kommer til udtryk i hans rutinerede repliktiming og fysiske overlegenhed. Også Mathilde Arcel imponerer i rollen som Sonja, i hvilken hun føjer yderligere niveauer til sit i forvejen dygtige og spændende skuespilhåndværk.
Hvis man som publikum ikke tidligere har set eller læst “Onkel Vanja”, kan man med fordel researche hjemmefra. Visse dele af forhistorien – særligt persongalleriets indbyrdes forhold og forestillingens naturideologiske pointer – tager opsætningen for givet, at vi kender på forhånd. Det tager dog ikke fornøjelsen fra skuespilkunsten og den velfungerende modernisering, vi oplever på Det Kongelige Teater.
Forestillingen spiller i Skuespilhuset til den 8. maj 2026. Læs mere på kglteater.dk.
Dramatiker: Anton Tjekhov | Oversættelse: Niels Brunse | Iscenesættelse og bearbejdelse: Yana Ross | Medvirkende: Nicolas Bro, Mathilde Arcel, Mads Rømer Brolin-Tani, Morten Brovn, Sofia Nolsøe, Jens Jørn Spottag og Tina Gylling Mortensen | Scenografi og kostumedesign: Bettina Meyer | Lysdesign: Michael Breiner | Lyddesign: Jonas Vest | Koreografi: Mia Hellberg | Produceret af: Det Kongelige Teater
