ANMELDELSE: Per Sodemann – Forsigtigper

Per Sodemann formidler tydeligt livets absurditeter

“Forsigtigper” er et stilsikkert, stramt og tematisk gennemført onemanshow af standupkomikeren , der især imponerer med sin indlevende storytelling.

★★★★☆☆

er en af de meget lovende komikere, der i løbet af de seneste årtier er vokset ud af det aarhusianske standupmiljø. Nu er han på turné med sit første onemanshow, der bærer titlen “Forsigtigper”.

Måske er titlen også en hentydning til det tilløb, som Sodemann, der debuterede for omkring 10 år siden, har taget til denne turné. For har man fulgt med i dét, man kunne kalde vækstlaget i dansk standup, så har været på lystavlen længe, hvor han har syntes stilsikker med sit energiske og dog underspillede udtryk og sit materialevalg, der blander klassisk observationskomik med gedigen storytelling.

I “Forsigtigper” er omdrejningspunktet hans egen utilstrækkelighed – både som “mandemand” og som menneske – og den usikkerhed, som de fleste af os kan genkende fra os selv. For hvordan forholder man sig til, at samtlige af sin kærestes eks’er har været muskuløse fyre, når man selv er en lidt spinkel hjemmehyggemand? Og hvem bliver ikke pludselig selvbevidst, når man måske er med i billedet under en anden persons onlinemøde?

Sodemann maler med effektivt ordvalg og simple act-outs sine hverdagssituationer, så de bliver til levende billeder for øjnene af os. Vi er med ham, når han ligger handlingslammet i sengen, mens hans roomies nøgne one-night-stand intetanende passerer igennem hans værelse, og vi mærker skammen, når den motorsagkyndige til hans fjerde køreprøve møder ham, som om han var småt begavet.

“Forsigtigper” er et tematisk gennemført onemanshow til dem, der nærer varme følelser for den indadvendte fyr. Og med sine stramme replikker og velvalgte virkemidler er det et show, der tydeligt er blevet kræset om i årevis særligt på tekstsiden. Men det er dog hans sceniske tilstedeværelse og hans evne til at formidle absurde situationer, der i dette show er hans største styrke.

Showet havde premiere på Hotel Cecil i København den 4. februar 2026 og spiller i Odense, Aarhus og København til den 24. april 2026. Læs mere på allthingslive.dk.

Del dette indlæg

Denne side anvender cookies. Ved brug af hjemmesiden accepterer du samtidig anvendelsen af cookies.  Læs mere