I Henrik Paludans "Store og lille Claus" hepper vi på morderen

H.C. Andersens drabelige klassiker "Lille Claus og store Claus" er velfortalt af Henrik Paludan, men også lidt for nænsomt bearbejdet.

Den er i grunden ganske morbid, H.C. Andersens "Lille Claus og store Claus".

Besiddertrang, misundelse og griskhed bliver indpakket i en historie med afpresning og svindel, druknedød og mildest talt usømmelig behandling af lig. Og den kloge narrer som bekendt den mindre kloge, og derfor er lille Claus historiens helt, selvom han er kommet særdeles ufint til sine penge og til sidst får skubbet store Claus i vandet, så han dør med et ’plump'.

Nu er det jo sjældent svindlerne, vi holder med, så hvorfor holder vi med den svigagtige lille Claus, der får Stein Bagger og Britta Nielsen til at fremstå som duksedengser? Jo, fordi H.C.