Tivolirevyen ryster fortiden af sig

Med komiker Linda P som ny frontfigur i Tivolirevyen har Danmark igen fået en comedy-båren revy, der trods svage numre kommer godt fra start.

★★★☆☆☆

Lige midt i stuen hænger et af mine klenodier: En 100-års jubilæumsplakat fra Tivolirevyen 1884-1984. Og det er den, jeg sidder og kigger på, mens jeg går i gang med denne anmeldelse af Tivolirevyen 2025. I 1984 var det Ulf Pilgaard og Lisbet Dahl, Kirsten Norholt, Claus Ryskjær og Preben Kristensen, der stod på scenen i den historiske Glassalen i Tivoli.

I dag er det tre lige så prominente navne i nutiden, nemlig Linda P, Thomas Warberg og Kurt Ravn, der står på plakaten. Og det er stadig i Glassalen. Men ellers er Tivolirevyen efterhånden svær at genkende – og gudskelov for det. For det virker til at være en tid, hvor man som dansk revy enten skal sadle om eller sadle af. Og sadle om – enten i sit koncept eller i sin forretningsmodel – er flere store og små revyer i fuld sving med.

Tivoli, der i parentes bemærket altså ikke har spillet revy uafbrudt siden 1884, men som for få år siden genstartede traditionen med Lisbet Dahl i front, har været igennem et par tumultariske startår. Nu skal det så være helt nyt. Ind fra højre kom lidt overraskende Linda P, der revydebuterede samme sted for to år siden, og blev kunstnerisk leder af revyen fra og med denne sæson. Og hvis man troede, at hun skulle videreføre den klassiske revy, så måtte man tro om igen.

Hvordan er kvaliteten? Denne anmelder var først inde nogle dage efter premieren og kunne derfor konstatere, at andre anmeldere allerede havde kvitteret med alt fra jævne til decideret fæle vurderinger. Og nej, udelt morsom er dette års Tivolirevyen bestemt ikke. Teksterne er generelt så som så. Og som helhed virker forestillingen lidt for tilfældigt sammensat og kluntet iscenesat.

Men det er ikke det interessante her. Det interessante er, at Tivolirevyen er ved at sætte sig på et format, som mærkeligt nok ikke er eksploderet endnu trods en vellykket årrække med Standuprevyen på Café Liva, indtil pladderhumoristerne Flemming Jensen, Omar Marzouk, Sebastian Dorset og Michael Schøt gik på scenen for sidste gang sammen i 2023. Og Danmark skal da ha’ en comedy-båren revy. Det får vi så i Tivoli, hvor den altså er kommet ganske vel fra start.

Nej, det er ikke skuespil, sangstemmer og dansetrin, der imponerer os i dette format. Her er det den høje kadence af punchlines og en større palette af komiske virkemidler, end vi normalt får fra de gængse revyforfattere, der er revyens styrke. De lange viser om tidens kriser hører ikke hjemme her, men samtidssatiren og samfundskritikken er sprællevende.

Og så er det i øvrigt ganske befriende, at det grå guld, der også her dominerer publikumsrækkerne, ikke bliver taget med fløjlshandsker. Standuppens raison d’être er jo, at ingen skal gå fri af humoren, og det klæder dansk revy, at der også findes et sted, der tør gøre grin med kernepublikummet. Selvfølgelig med charme og selvironi. Det er yderst smagfuldt og ikke mindst forfriskende.

Man har sat Xenia Lach-Nielsen og et stort orkester på scenen for at spille musik imellem numrene. Det fungerer udmærket som mellemlagspapir, og kvaliteten er absolut Glassalen værdig. Og scenografisk er Gøje Rostrups tegneseriestriber-møder-1920’er-kabaret til gengæld utvivlsomt spot-on i forhold til revyens stil. Tilsammen skaber musikken og æstetikken et velfungerende showelement, der binder forestillingen sammen. Også mere konsekvent end vi ser andre steder.

I det hele taget har Tivolirevyen med Linda P som kaptajn, hvis man betragter den som en ny revy, fået sat sejlene helt perfekt til de kommende sæsoner. Ja, der var decideret dårlige numre, men der var også tider, hvor publikum hulkede af grin. Til næste år skal man altså ikke bøvle med at opfinde sig selv, men skal blot dyrke alt dét, der virker: standupindslagene med rigtige jokes, improvisationer og callbacks, de absurde scenarier og skæve karakterer, de originale præmisser og de heftige pointer.

Man har med andre ord gode kort på hånden, og de tre medvirkende løser opgaven fint, omend potentialet hos dem alle tre kunne være forløst bedre. Det kan vi så glæde os til at se mere til i næste sæson. Og konceptet virker, og det er da ikke så tosset et udgangspunkt for revyfremtiden i Tivoli. Revyen spiller til den 13. juli 2025.

Tekst og musik: Mathias Grove, Linda P, Christina Sederqvist, Thomas Hartmann, Rasmus Søndergaard, Marie Østerbye, Lars Bisgaard, Thomas Warberg, Mads M. Nielsen, Vase & Fuglsang, Lasse Aagaard m.fl. | Kapelmester: Mathias Grove | Iscenesættelse: Mads M. Nielsen | Medvirkende: Kurt Ravn, Thomas Warberg, Linda P og Xenia Lach-Nielsen | Scenografi: Gøje Rostrup | Lysdesign: Malte Hauge | Lyddesign: Martin Guldmann | Kostumedesign: Michael Bertram | Produceret af: Tivolirevyen

Del med dit netværk