Wallmans “Konfetti” føles mindre, hvilket gør oplevelsen større

Dette års Wallmans-show “Konfetti” imponerer ikke med hæsblæsende tempo og pangfarver, men med nærværende underholdning og dygtige artister.

★★★★★☆

Det er ikke kun dét, at denne anmelder selv var på scenen – som en ret ufrivillig frivillig i et machetekastningsnummer med gadegøgleren DynaMike – at dette års Wallmans får en stjerne mere, end de foregående års shows. Selvom mit bidrag selvfølgelig var til glæde for alle i Cirkusbygningen denne torsdag aften.

Nej, Wallmans Dinnerparty “Konfetti” er bare lidt bedre i år. Og på en måde er det, som om det har højnet kvaliteten, at man har skruet en nøk ned for ambitionerne. Hvor det de seneste år især har været den store, kommercielle maskine i Cirkusbygningen, der har imponeret, ja, så er det i år mere selve showet og de medvirkende, der imponerer.

Den sædvanlige vært, dragartisten Miss Megan Moore, er i år skiftet ud med sangeren Jasmin Gabay, der også tidligere på året debuterede som revykunstner, der indtager værtinderollen. Og det klarer hun formidabelt. Det bliver uhøjtideligt og nærmest som på flade sko jordnært, hvilket giver hele showet en helt anderledes nær og lokal stemning. Hele dette svenske og meget internationaliserede koncept blev pludselig meget dansk.

Det bliver ikke mindre andedamsagtigt af, at Jasmin Gabay allerede fra start folder sig ud med en velsunget Anne Linnet-kavalkade. Så er miss Gabay altså landet i Cirkusbygningen!

Men det internationale islæt, der også giver showet et Las Vegas-agtigt aftryk, fylder heldgivis stadig en del. Ikke mindst er Robbie Williams-kavalkaden, den britiske 90’er-pop og den amerikanske country-afdeling altsammen som skabt til at få stemningen op. Og en lille samling artister med ukrainske Dmitriy Karpenko som det tilbagevendende hovednavn er også i år gode variationer på showet.

Det er egentlig ikke, fordi de enkelte numre eller afdeligner i løbet af årets dinnerparty er bedre, end de plejer at være. Det musikalske niveu er stadig højt, og lyddesignet – hvordan lyden mixes igennem anlægget og ud i salen – er stadig halvskidt. Scenografi, lys og kostumer er fede, men har også mere fokus på den gode stemning, end på den gode stil.

Men det er det uhøjtidelige ved værtinden og showet i det hele taget, der får os til at føle os afslappede, og vi kan først nu virkelig fokusere på artisternes sang, dans og øvrige kunster. Vi bemærker især koreografierne, der synes at have fundet et ekstra gear i år, ligesom det vokale bundniveau hos sangerne også virker højere end tidligere.

Michael Bonnici-Erichsens komiske og publikumsinddragende artisteri, Daniel Rosenfeldts poetiske vertikale jonglørnummer og Dmitriy Karpenkos kropsligt overlegne præstation på flying pole er alle mindeværdige.

“Konfetti” føles indimellem en smule skrabet i forhold til de seneste års shows hos Wallmans Dinnerparty? Tilsyneladende er der ikke færre på og omkring scenen sammenlignet med andre år, så følelsen af et mere neddroslet show må bero på et mindre showinsisterende udtryk og en mere nærværende og gedigen underholdning. Og det er i al fald klædeligt.

Iscenesættelse: Johan Espeland | Musikalsk arrangement: Figge von Wachenfeldt | Kapelmester: Lisa Frisk | Medvirkende: Jasmin Gabay, Jonna Bergström, Maria Jørstad, Mimmi Broberg, Benjamin Spångberg, Erik Holmström, Samuel Niklasson, Daniel Rosenfeldt, Dmitriy Karpenko, Michael Bonnici-Erichsen, Emma Lintrup Annfeldt, Johanna Åkesson, Nathalie Adriana Hast, Martin Daugaard, Sebastian Laurentius Nielsen, Thomas Hegnet Sørensen, Lisa Frisk, Samuel Nilsson, Daisy Delén, Malte Frostemark og Jamie Righetti Playsted | Koreografi: Simon Glæsel, Nellie Bethel, Johan Espeland og Johanna Åkesson | Scenografi: Ljus & Dekor i Halmstad AB | Kostumedesign: Margaretha Julle | Lysdesign: Mikael Kratt | Lyddesign: Magnus Högkvist | Produceret af: Wallmans

Del med dit netværk