Tak for prisen! Selv tak!

Årets Reumert er reddet af 21 danske teatre. Det er en dybt kritisabel løsning, som vil være med til at lægge priserne endegyldigt i graven.

Scenekunstpriserne Årets Reumert, der med støtte fra Bikubenfonden er blevet uddelt hvert år siden 1998, har balanceret på afgrundens rand de seneste par år. Bikubenfonden trak sin støtte efter 20 år, og siden har juryen forsøgt at redde prisfesten ved at finde en eller flere nye sponsorer.

Men bidragsyderne er ikke hvem som helst. Det er ikke lykkes juryen at finde uafhængige bidragsydere, og derfor bliver den årlige prisfest nu betalt af teatrene og teaterbranchen. Det offentliggør nichemediet iscene.dk i dag.

Foruden brancheorganisationer er 21 navngivne teatre på listen over dem, der betaler gildet. Og iblandt dem ser vi blandt andet Det Kongelige Teater, der traditionelt tager flest statuetter med hjem fra den årlige Reumert-uddeling.

Det er åbenlyst problematisk. Det er lige så vigtigt, at kulturens priser og legater er uafhængige, som at kulturens kritikere er det. Troværdigheden er i fare, og dermed er Årets Reumerts betydning for dansk scenekunst i fare.

Alle eller ingen

Kan vi nu stadig regne med, at Det Kongelige Teater stadig har fortjent de priser, de får? Og vil et lille teater som Teater Hund & Co. nu få mere opmærksomhed af juryen, fordi de er med til at betale?

Kun to af de tre landsdelsscener støtter priserne. Aarhus Teater og Odense Teater er med, men Aalborg Teater står ikke på listen. Det er et tydeligt billede på den skævvridning det giver, når et udvalg af teatre betaler for priserne. For ved næste prisoverrækkelse vil vi lægge mærke til, om Aalborg Teater bliver forbigået, fordi de ikke er på prisens støtteliste.

Det er absurd, skandaløst og deprimerende, at en så anerkendt pris ikke kan leve videre med en anden fond i ryggen. Men når det er tilfældet, så bør juryen alvorligt overveje at lukke og slukke og takke for 20 gode år.

Hvis – og kun hvis – man absolut vil køre videre med støtte fra branchen, så er det afgørende, at det er hele branchen. Det kan eksempelvis være brancheorganisationer som Dansk Skuespillerforbund og Danske Dramatikere, der også er med på listen nu. Og hvis de enkelte teatre skal være med til at betale, så skal det gælde alle. Samme bidrag og samme vilkår for alle.

Et blodbad

Dette indlæg skal ikke forstås som en kritik af de enkelte medlemmer af juryen. Der er flere gode og kompetente kollegaer iblandt, der uden tvivl vil have sin integritet i fokus. Det skal heller ikke forstås som en kritik af branchen, der ligesom kritikerne vil kæmpe for og bidrage til, at scenekunstens priser overlever.

Men det er en kritik af den beslutning, som Årets Reumert har taget. Det er en dybt kritisabel løsning, som strør utroværdighed ud over teaterkritikken og måske endda er med til at lægge Årets Reumert tilbage i graven.

For jeg tror, det bliver et blodbad, når årets priser er uddelt i juni måned. Der vil uden tvivl være teatre, der føler sig overset – det er der hvert år. Men i år vil man kunne skyde skylden på, at det er, fordi de ikke har spyttet i puljen. Og det er da en helt fair påstand.

Til gengæld kan Det Kongelige Teater sikkert igen i år takke for priserne. Og fra i år kan Reumert-juryen så svare: “Selv tak!”