Det gode, vi husker fra sæson 2019/2020

Gode minder fra den forgangne teatersæson

Teatersæsonen slutter med en alvorlig krise i dansk teater. Heldigvis kan vi også glæde os over det gode, som sæson 2019/2020 har budt på.

Sæsonen lakker mod enden. Og det er en noget tristere slutning på teatersæsonen, end nogen havde ønsket sig. Det føles, som om strømmen af aflysningsmails i indbakken aldrig vil ende – og i disse dage er det sommerrevyerne, der lukker ned, før de endnu har åbnet.

Særligt trist er det at se aflysningen af årets . Den har spillet i 136 år uden afbrydelser, men nu brydes kæden. Det sker ikke på grund af et virus, men på grund af den nedlukning, som virusset har ført med sig og – ikke mindst – den plan for genåbning, der er lagt af regeringen og Folketingets partier.

Tidligt i nedlukningsperioden så vi også et musicalteater, der ellers så ud til at kunne gå på vandet, være nødsaget til at slukke lyset og lukke kassen i. var et egnsteater med national gennemslagskraft og enorme ambitioner. Men ambitionerne var dyre, og med aflysninger forsvandt også håbet om at få hullerne i budgettet fyldt op.

Og selskabet var lige gået i gang med “Den skaldede frisør the musical“. De skulle efter flere skuffende produktionerne endelig turnere landet tyndt med en velskabt og smagfuld folkemusical. Det blev der også sat en stopper for.

Noget at grine af

Vi kommer altså ud af sæson 2019/2020 med en nedlukningsfølelse og en grundlæggende bekymring om, hvad der er at komme tilbage til den dag, hvor vi endelig kan det. For selvom dørene må åbne den 8. juni 2020, så er det under vilkår, som i mange tilfælde gør en teaterproduktion umulig at gennemføre.

Men sæsonen har alligevel budt på store teateroplevelser og fremragende præstationer. Det lover godt for dansk teater og revy. Ikke mindst havde vi for et lille år siden fornøjelsen af “Hjørring Revyen 2019“, der slog benene væk under anmelderne med en revy, der på én gang var klassisk og noir.

Og bliver vi i comedy-genren, så fik vendt en ærgerlig gæsteoplevelse på Magasinet i Odense til fremragende aften med sit ærlige og teknisk begavede standupshow “Perfektion, overskud & andre lorteord“.

Hylende morsom og tilmed dybt rørende blev også Elisa Kragerups opdatering af Shakespeares “En skærsommernatsdrøm” på . Hun skaber ikke blot samtidsteater, men sætter også en retning for samtidens teater. Lige nu er det herfra tendenserne udspringer, ligesom det også var det under Betty Nansens ledelse af den gamle Frederiksberg-scene.

Nyt fra dramatikerne

Den samme tidsånd finder vi også hos nogle af vores dramatikere og instruktører. I den forgangne sæson bemærkede vi især to forestillinger på landsdelsscenerne i Aarhus og Aalborg.

Som huskunstner på har skrevet og instrueret “Manifest for skrøbelige autoriteter“. Hun giver ungdommens tankemylder en stemme, og hun samler det i en moderne og udtryksfuld iscenesættelse. Hun har kun skrevet få værker, men hun har en sikker stil, der matcher et ungt og ungdommeligt publikum.

kom på besøg. Og ved premieren på “Det gode vs det onde” sparkede skuespillerne sig til blods, da de smadrede scenografien i Bierings kaotiske skildring af vores trang til at sætte mærkater på godhed og ondskab.

Hitler er ond, og Jesus er god. Så enkelt kan det siges. Og dog gør med både tekst og iscenesættelse det hele langt mere nuanceret og dramatisk. Og det hjælpes ikke mindst på vej af tre fremragende og skægge skuespillere på scenen.

Store skuespilpræstationer

Der var adskillige bøger og film, som fandt vej til scenen i den forgangne sæson. Vi bemærkede især “Adressaten ubekendt” på . Her skabte instruktør en stilren og dybt æstetisk teaterversion af Kathrine Kressmann Taylors bog ved at forene de kunstneriske kræfter hos skuespillerne, scenografen, lysdesigneren og videodesigneren.

Forestillingen var båret af skuespillerne og , der på sympatisk vis udfoldede nogle af menneskets værste sider.

Sæsonen bød også på en fremragende Jeppe af i Vendsyssel Teaters “Jeppe på Bjerget” af Ludvig Holberg. Og på gjorde et forbilledligt arbejde som faderen i Lars Noréns “Mod til at dræbe“.

Der er altså nok at glæde sig over – ikke mindst at de stærke præstationer og den høje kvalitet findes over hele landet og på både store og små teatre. Det lover godt for det teaterlandskab, der stadig står, når coronavirusset har forladt os.

Denne side anvender cookies. Ved brug af hjemmesiden accepterer du samtidig anvendelsen af cookies.  Læs mere