Med bibelske referencer fortæller Kasper Sørensen og Fortællekunstens "Bitre brødre" om indædt familiestrid, retfærdighed og tilgivelse.
Dukkeføringen sidder ikke lige i skabet, men ellers er "Tyren Ferdinand" et smukt og symbolsk punktum for Jacques S. Matthiessens virke.
De legende rim og remser a la Halfdan Rasmussen og Jakob Martin Strid bliver en forestilling i sig selv i Parkteatrets "Fru Strid".
"Magiske Jekyll" fortæller en dannelseshistorie, men den formår ikke at tryllebinde os med andet end Paolo Nanis virtuose performancekunst.
WunschMachine går kognitivt til værks med deres sitespecific lyd- og vandreforestilling "Farvel fugl" om at tage afsked med en afdød.
Vi kan sagtens sidde og betragte Gazarts "Stop op, hop" i en halv times tid, men værket synes halvfærdigt og med potentiale til meget mere.
"Aske og prinsessen på den hvide hest" er en musikalsk og diskret kønspositiv dukkeopera om et venskab på tværs af køn og klasse.
Med forestillingen "Offside" sætter Hils Din Mor og Teatret Masken fokus på homoseksuelles repræsentation i herrefodbold på topniveau.
Liminals performanceforestilling "Verden er væltet" om en teenagers identitetskrise er en himmerigsmundfuld i lidt for meget indpakning.
K’et er fjernet, og resten er genbrug i HeartBeat Groups musikalske renovationseventyr "Lods Hans", der slår på tromme for skraldesortering.