Kunstnerisk leder hos Mærkværk, Anne Gry Henningsen, svarer herunder på artiklen, som mortenhede.dk bragte onsdag aften, hvor forestillingen “Frontløberne” kritiseres for at opfordre unge til civil ulydighed. Kommentaren er udtryk for afsenderens holdning.
Kære Morten Hede,
Tak, fordi du valgte at se MÆRKVÆRKs forestilling “FRONTLØBERNE” – en forestilling om at gå forrest imens isen smelter, på premiereaftenen den 30. september på Teater Grob.
Efterfølgende har du skrevet en kommentar under overskriften “Teater opfordrer unge til civil ulydighed”, og du har henvendt dig med en række uddybende spørgsmål til undertegnede, Anne Gry Henningsen, kunstnerisk leder af MÆRKVÆRK. Tak for det. Jeg er glad for at få muligheden for at svare. Præmissen for din artikel og din henvendelse bygger på, som overskriften angiver, at forestillingen opfordrer til civil ulydighed, men det er ganske enkelt ukorrekt.
Du skriver:
“Flere gange under forestillingen blev de unge publikummer på 15-16 år, som forestillingen primært henvender sig til, opfordret til at demonstrere på tilsvarende vis – herunder direkte at udøve civil ulydighed.”
Forestillingen opfordrer ikke de unge til civil ulydighed. Og det er et meget bevidst valg. Til gengæld opfordrer vi de unge til at tage ordet, holde taler og gå ind i klimakampen. Det er samtidig svaret på et af dine spørgsmål: Ja, selvfølgelig kan man være aktivist uden at bryde loven!
Til gengæld er det rigtigt, at karakteren Jacob – der er sammenfaldende med personen Jacob – i forestillingen fortæller, at han har udøvet civil ulydighed og viser ét fotografi (du skriver flere) fra demonstrationen den 16. september på Kongens Nytorv. Og det er rigtigt, at han siger, at HAN udøvede civil ulydighed, og at andre kan gøre det samme. Det ER reelt en mulighed, ligesom alle kan flytte deres pengesager fra Danske Bank til Merkur Andelskasse. Men han opfordrer IKKE til civil ulydighed.
I den sammenhæng er det vigtigt at påpege, at kunstens og kunstnerens mulighed netop er at kunne bevæge sig frit i grænselandet mellem fiktion og virkelighed for netop fx at perspektivere, vække eller ligefrem ryste eksistensen. Og mon ikke det netop er lige dér, i et mere eller mindre synligt øjeblik eller punkt, hvor grænsen mellem fiktion og virkelighed mødes, at eksistensen kan bevæges, at der åbner sig et vindue for forandring hos læseren, beskueren, lytteren eller teaterpublikummet?
I “FRONTLØBERNE” lægger vi helt åbent præmissen og mødet mellem virkelighed og fiktion frem. Vi fortæller det unge publikum, at hele forestillingen (efter første scene) går ud på med forskellige scener at motivere dem til at gå ind i klimakampen. Det var præmissen.
I forhold til skellet mellem fiktion og virkelighed spørger karakteren Gry, der også er sammenfaldende med personen Gry, Jacob, om det var noget, han rigtigt gjorde, altså lænkede sig fast til båden på Kongens Nytorv. Hertil svarer Jacob “ja”. Nu var det et brudstykke af virkeligheden i fiktionen, men det kunne lige så vel have været ren fiktion.
Men hvor går grænsen? Hvad er virkelighed, og hvad er fiktion? Det spørgsmål kan altid rejses. Igennem vores research til “FRONTLØBERNE” blev vi alle overbeviste om, at det eneste spørgsmål, der ikke kan rejses tvivl om, er, hvorvidt vi alle står i en klimakrise, i en nødtilstand, hvor det er nødvendigt at tage alle midler i brug, også teatrets, hvis vi som mennesker på sigt skal have en mulighed for at bebo jorden.
Med Venlig hilsen
Anne Gry Henningsen
Kunstnerisk leder i MÆRKVÆRK
Skal andre høre om dette?
