Vil planen for genåbningen stadig overse kulturen?
Efter 50 dages nedlukning har kulturbranchen stadig ingen udsigter til at genåbne. Imens åbner andre erhverv og følger simple retningslinjer.
Denne tid på året plejer at være ganske særlig: Mens aftenerne bliver længere, og alting bliver grønnere, plejer teatersæsonens sidste bølge af premierer at løbe af stablen. En tid, der for mange teateranmeldere kan føles som en slutspurt på en lang cykeletape, og vi kan se frem til at ‘rulle af’ hen over sommeren, hvor revylandet pulserer i et helt andet tempo.
Samtidigt afslører teatrene i disse dage, hvad de har på programmerne i den kommende sæson. Så kan vi begynde at se på trends og temaer – og ikke mindst begynde at glæde os. Det gør de også i år, men i år ved vi ikke, om vi overhovedet kan glæde os til noget.
For selvom Danmark så småt er begyndt at genåbne, så er der mange, der hverken kender – endsige fornemmer – en lysere fremtid. I 50 dage har landet nu været lukket ned, og ingen kan få svar på, hvad planen er for genåbningen. Det har både politikere og brancheorganisationer ellers efterspurgt i ugevis.
Hvor står kulturen?
I går kunne statsminister Mette Frederiksen fra Folketingssalen afsløre, at der vil blive udmeldt en mere langsigtet plan i næste uge. En plan, som Folketingets partier fortsætter forhandlingerne om her til formiddag.
Men spørgsmålet er nu, hvor langt nede på listen kulturinstitutionerne står, og hvor langt ud i fremtiden planen rækker.
For ingen i kulturbranchen har lyst til at åbne for tidligt. Men når vi tidligere på ugen kunne se IKEA åbne for tusindvis af mennesker, så er det svært at begribe, hvorfor teatrene og museerne ikke engang må åbne for 10 afsprittede personer. Alting ved IKEAs genåbning skete efter bogen og fulgte – i hvert fald udadtil – alle myndighedernes anvisninger. Men hvorfor skulle et teater ikke være i stand til det samme?
Åbningen fik også alarmklokkerne til at kime hos erhvervsminister Simon Kollerup, der vrængede på næsen over initiativet. Det fik han efterfølgende kritik for, for hvis IKEA gerne må åbne, hvorfor synes erhvervsministeren så, at de ikke må?
Reaktionen fra Simon Kollerup er forståelig. For det føles uretfærdigt over for alle kulturinstitutionerne såvel som de restauranter og butikker, der er tvangslukkede. Alex Vanopslagh (LA) og Søren Pape (K) påpeger, at retningslinjerne skal være tydeligere, og så skal de gælde, når de gælder.
Det er helt afgørende, at vi genåbner landet forsigtigt og forsvarligt. Men lad os gøre det sammen. Lad os få nogle betingelser, som gælder for alle. Lad os få at vide, om vi må forsamles eller ej. Giv os retningslinjer, der kan gælde for både varehuse, skoler, teatre, kirker og resten af Danmark.
Alle arbejderes kampdag
Hvis den kommende genåbningsplan fortsat inddeler landet i brancher, så er det nok de flestes forventning, at kulturinstitutionerne står tilbage som de sidste til at åbne. Det skyldes selvfølgelig, at vi lever i et samfund, hvor man opfatter adgangen til kultur som et gode og ikke en nødvendighed. Og det er en sejlivet skrøne.
Desværre er det også et udtryk for den manglende anerkendelse af kulturbranchen som et reelt erhverv. Og det er på trods af, at kulturbranchen er en kæmpe arbejdsplads, der beskæftiger mange både traditionelle fagfolk og mere skæve og tværfaglige hoveder. Derudover er kulturbranchen også storkunde hos lange kæder af leverandører både lokalt, nationalt og internationalt.
Når vi i morgen den 1. maj fejrer arbejdernes internationale kampdag hjemme ved hver vores skærm, så bør vi fejre alle de arbejdere, der sidder hjemme og venter på at komme tilbage på arbejde – uanset hvilken branchekode deres arbejdsgiver har.
Vi er nødt til at insistere på, at kulturen er en del af det Danmark, der genåbner. Hvor hurtigt og hvordan det skal ske, skal være op til myndighedernes sunde fornuft. Men hvis kulturbranchen også i de kommende faser af genåbningen bliver begrænset mere end andre brancher, så skal vi forlange svar på, hvorfor en museumsgæst eller teaterpublikummer smitter mere end en IKEA-kunde.
