KOMMENTAR: Berlingskes kulturredaktør mener ikke, at kunst er for alle

Skal kunst være forbudt for kriminelle?

Hvorfor har kriminelle ikke ret til kunst? Her er mit svar på en kommentar på b.dk af Berlingskes kulturredaktør Anne Sophia Hermansen.

I går kunne man på berlingske.dk læse Berlingskes kulturredaktør Anne Sophia Hermansen angribe forholdene på det nyetablerede Storstrøm Fængsel. Kriminelle har ikke lov til at se på kunst, mener hun.

Om det er det omtalte Kunstcirkulære, der pålægger fængslet at investere et vist beløb i kunst, eller om det er værdien af de enkelte kunstværker, som Hermansen opponerer imod, står uklart i hendes kommentar.

Hermansen er ked af, at der bliver sparet på personalet i vuggestuer og på plejehjem, mens kriminelle får lov at omgive sig med kunst.

Poppede pseudoargumenter

Men Anne Sophia Hermansen popper sig igennem sin kommentar med automattrukne argumenter. Hvorfor kan man altid smide en børnehavepædagog ind i debatten, når man er forarget over en offentlig investering?

For kunstcirkulæret handler ikke om personale. Derfor er det et pseudoargument at henvise til besparelser på personalet i daginstitutioner – givetvis føler fængslerne sig i øvrigt heller ikke overbemandet i personalerummet.

Nej, cirkulæret handler jo om, at når vi investerer i nye, offentlige byggerier, så skal vi samtidigt sikre os, at hele investeringen ikke går til betonelementer og nedløbsrør. Det er altså slags kunstsikring af de bygninger, der tilhører hele befolkningen.

Og det er da et godt udgangspunkt – hvis man altså ikke mener, som Anne Sophia Hermansen, at kriminelle ikke er mennesker, der er værd at vise kunst til.

Fattigrøve må nøjes med Arnoldi

I kommentaren anbefaler hun, at fængslet i stedet for kunstværkerne af John Körner og Claus Carstensen, købte aflagte kunstplakater af Monets åkander eller Per Arnoldi, “som ingen alligevel gider se på”.

Ulig Berlingskes kulturredaktør, så tror jeg altså på, at kunst og kultur kan gøre os allesammen til større og bedre mennesker. Og jeg tror på, at kriminelle også er mennesker.

Det, som Hermansen udtrykker med sin kommentar, er blot, at kunst er – og skal forblive – en luksus for de privilegerede. Og de folkeskoler, fængsler og andre fattigrøve, der ikke har råd til John Körner, må så nøjes med et plakatprint af Per Arnoldi.

Jeg mener ikke, at kunst er en luksusvare. Jeg mener, at kunst er en livsvigtig medicin. Og jeg mener, at vi skal glædes over hver eneste indsatte i Storstrøm Fængsel, der i bare fem minutter lader sig inspirere af et af fængslets kunstværker.

Læs Anne Sophie Hermansens indlæg på b.dk.