Endnu en motherfårking remediering
Dansk scenekunst står ved en skillevej, og nu er der to veje at gå: Enten er det helt ind i underholdningsbranchen, eller også skal kunstformen genopdage sig selv og sin berettigelse.
Vi er nu halvvejs igennem en teatersæson, og jeg sidder og kigger på de forestillinger, der har premiere i det kommende halvår. Og så rammes jeg af en tanke: Hvor er den originale scenekunst blevet af?
Normalt ser vi strømninger i teatret, som ræsonnerer med den virkelighed, vi omgiver os med. Da Anden Verdenskrig var ovre, opstod den absurdistiske teaterretning, der iscenesatte følelsen af meningsløshed, som krigen førte med sig.
I disse år er det svært at få øje på nye strømninger, fordi den lille mængde af originale værker forsvinder i mængden af genopsætninger og remedieringer af bøger og film. Det er ”baseret på …” mig her og ”frit efter …” mig der.
Dette indhold kræver et abonnement
Opret et abonnement for at få ubegrænset adgang til alle anmeldelser og artikler på mortenhede.dk. Abonnementet koster 79,- kroner om måneden.
Vær opmærksom på, at abonnementet er personligt og kun til privat brug