Endnu en motherfårking remediering

Dansk scenekunst står ved en skillevej, og nu er der to veje at gå: Enten er det helt ind i underholdningsbranchen, eller også skal kunstformen genopdage sig selv og sin berettigelse.

Vi er nu halvvejs igennem en teatersæson, og jeg sidder og kigger på de forestillinger, der har premiere i det kommende halvår. Og så rammes jeg af en tanke: Hvor er den originale scenekunst blevet af?

Normalt ser vi strømninger i teatret, som ræsonnerer med den virkelighed, vi omgiver os med. Da Anden Verdenskrig var ovre, opstod den absurdistiske teaterretning, der iscenesatte følelsen af meningsløshed, som krigen førte med sig.

I disse år er det svært at få øje på nye strømninger, fordi den lille mængde af originale værker forsvinder i mængden af genopsætninger og remedieringer af bøger og film. Det er ”baseret på …” mig her og ”frit efter …” mig der.