KOMMENTAR: Radikale Venstres forslag om et kunstministerium er politisk sniksnak

Radikale Venstre vil opdele Kulturministeriet

Radikale Venstre foreslår i en kronik i dag, at Kulturministeriets ressortområder deles op. Det er en god idé, men det bliver ved den politiske sniksnak.

Kulturminister og hendes ministerium har på alle tænkelige måder bevist under coronakrisen, at kulturområdet er for stor en mundfuld. Det har faktisk været ministerens egen undskyldning for, hvorfor der er nølet og fejlet i forhold til hjælpepakker og andre initiativer: Kulturen er for mangfoldig.

I en kronik i Berlingske i dag under overskriften “Når alt er lige gyldigt, bliver alt ligegyldigt” kritiserer tre politikere fra Radikale Venstre, Jens Rohde, Marianne Jelved og Zenia Stampe, regeringens og Socialdemokratiets insisteren på, at håndbold er lige så vigtig som teater.

De opfordrer blandt andet statsministeren til at opsplitte Kulturministeriet til to nye ministerier, nemlig et kunstministerium og et idrætsministerium. Derudover foreslår de, at folkeoplysningen flyttes ind i Undervisningsministeriet, og at mediepolitikken kommer under Statsministeriet, der i forvejen har ansvaret for pressen.

Idéen er god

Disse fire dele af Kulturministeriet er væsensforskellige. Teatre, museer og spillesteder har en helt anden rolle i samfundet, end sportshaller og idrætsforeninger har. Og som Socialdemokratiet, Radikale Venstre og nærmest alle andre, der blander sig i dén debat, siger, så er det ene ikke vigtigere end det andet. Men det er langtfra det samme.

Dertil kommer mediepolitikken, som foruden de små mediekriser i vores egen lille andedam, eksempelvis DAB-udbuddet, også i disse år får større og større betydning. Vi bliver stadigt mere afhængige af internationale giganter som Google, Amazon og Facebook, og det kræver et ministerium med gennemslagskraft.

Endelig er folkeoplysningen et grundelement i vores samfund. Højskolerne bidrager måske i højere grad end noget andet til vores dannelse som nation og vores muligheder for fordybelse og personlig udvikling.

Det er åbenlyst en god idé at dele Kulturministeriet op i mere specialiserede områder. Både for de enkelte områders skyld, men også for den pågældende ministers skyld.

Find nogle, der gider

For det er klart, at man som kulturminister bliver forpustet, når man skal løbe fra det ene område til det andet, og der på alle felter er store forventninger. har ikke lysten og evnerne, men Kulturministeriet har heller ikke musklerne til det.

Kulturministerens fravær under coronakrisen, hendes afbud til vigtige debatter og begivenheder, hendes skriftlige svar og hendes uheldige fremtræden i medierne vidner om et ministerium i knæ.

Derfor er idéen om at inddele kulturområdet i mere specifikke områder en både fornuftig og naturlig vej at gå. Det kræver blot, at Mette Frederiksen vil besætte de to nye ministertaburetter med ministre, der vil kæmpe for – eller i det mindste bare gider at beskæftige sig med – sine egne ressortområder.

Politisk sniksnak

Det hele ender selvfølgelig i ingenting. Kronikken i Berlingske er bare et forsøg på at vinde nogle kulturstemmer til Radikale Venstre, men de har ikke viljen til at gøre noget radikalt for kulturen.

Der har været adskillige muligheder over de seneste måneder for at vælte kulturministeren, og ved det åbne samråd omkring DAB-udbuddet var Jens Rohde mere end tydelig i sin retorik. Men Kulturministeren sidder der endnu.

Kronikken er en omgang politisk sniksnak, der ikke bliver til andet end en prut i debatten. Radikale Venstre har faktisk magten til at gøre noget. Og når vi om et år kan se, at alt er ved det gamle, så skal vi huske, at det var Radikale Venstre, der ikke fandt det vigtigt nok.

Denne side anvender cookies. Ved brug af hjemmesiden accepterer du samtidig anvendelsen af cookies.  Læs mere