KOMMENTAR: Reumert-komiteen har husket (næsten) hele landet

Flere Reumert-statuetter kommer til Jylland

I eftermiddag offentliggjorde Reumert-komiteen dette års nomineringer. Her kommenterer jeg på nomineringerne og udpeger årets favoritter.

Når vi ser ned over dette års nomineringer til 2020, er der ikke mange overraskelser. Vi bemærker dog, at er usædvanligt fraværende i de tunge kategorier, og at “Det gode vs det onde” på er blevet overset.

Ikke desto mindre tyder nomineringernes geografiske bredde på, at Årets Reumerts behov for økonomisk støtte direkte fra teatrene, har betydet, at man har sikret en bredere repræsentation af branchen iblandt nomineringerne. Det er en umiddelbar positiv effekt af en ellers kritisabel nødløsning.

Og ingen ved, om eksempelvis Marionetteatret () også var blevet nomineret, hvis det samme teater ikke var blandt de godt 20 teatre, der holder prisuddeling økonomisk i live? Den tanke kan vi blot lade svæve frit i luften.

Gehrts sort-hvide “Ordet”

For ellers kan vi umiddelbart konkludere, at Reumert-nomineringerne er nået ud til de vigtigste forestillinger og præstationer i det forgangne år. Og mange af dem har da også været svære at komme udenom.

Det virkede næsten som en kollektiv lammelse, da anmelderne gik hjem fra premieren på Kaj Munks “Ordet” på . Forestillingen om konflikten imellem to lokale trossamfund virkede på os, som om forestillingen åbnede en direkte kanal til Gud. I anmeldelserne gik kritikerne i selvsving over David Gehrts usigeligt smukke scenografi.

Derfor er det ikke overraskende, at “Ordet” tager hele tre nomineringer: Årets forestilling, Årets instruktør og Årets scenedesign. Og selvom er oppe imod det farverige makkerpar og for “Lazarus”, ligeledes på , så er det svært at forestille sig andet, end at Gehrts sort-hvide scenedesign i “Ordet” tager prisen.

Jyske succeser

I hovedkategorien Årets forestilling står “Ordet” også stærkt, men den udfordres af marathonforestillingen “Min geniale veninde” på . Den havde dog først og fremmest sin styrke i kraft af Madeleine Røn Juuls iscenesættelse. Derfor er det mystisk, at den kæmper om Årets forestilling, når den med lethed kunne have snuppet kategorien Årets instruktør, hvor den ikke er nomineret.

Kategorien Årets forestilling savner desværre Tue Bierings “Det gode vs det onde” på . Og den burde i øvrigt kunne tage flere nomineringer, hvilket tyder på, at Reumert-komiteen simpelthen ikke er nået forbi Aalborg for at se den. Den står som det absolut mest aktuelle og moderne værk i det forgangne år, og den burde kunne skubbe én af de to remedieringer fra bøger ud af kategorien.

Instruktørprisen er også mindre sikker, men igen bliver det svært at komme uden om Aarhus Teaters bidrag til kategorien med Sargun Oshanas iscenesættelse af “denungewertherslidelser“. Men på er og hans gennemførte og intense iscenesættelse af “Fanny og Alexander” en stærk udfordrer.

Alt i alt ser det ud til, at kategorierne Årets forestilling, Årets instruktør og Årets scenedesign alle ender i Jylland i år.

Årets nye dramatik

I kategorien Årets dramatiker er der heller ingen overraskelser. er nomineret for “Apokalypse” på , er nomineret for “Rædsel” på , og er nomineret for “Jordens indre” på .

Alle tre er gode og realistiske bud på årets endelige prismodtagere. Særligt er Anna Bros “Rædsel” kendetegnet ved, at den har et formsprog, der er markant anderledes end, hvad vi ellers ser af ny dansk dramatik. Derfor kan den alene på sin særegenhed nemt løbe med prisen.

Denne anmelder har dog i sin anmeldelse af “Jordens indre” allerede udråbt manuskriptet til en ny klassiker i dansk dramatik. Dét vil kun tiden vise. Men Simone Isabel Nørgaards skildring af videnskabskvinden Inge Lehmanns liv og levned, der både behandler den historiske person og et stadig aktuelt kønstema, bør sende statuetten i hendes retning.

Solide solopræstationer

Ser vi på de skuespil- og dansepræstationer, der er nomineret i de forskellige kategorier, er det først og fremmest glædeligt, at komiteen også her er nået godt ud i enderne af landet. Ikke mindst var der også her to skuespilpræstationer i det jyske, som ikke måtte overses.

skabte den bedste Jeppe i “Jeppe på Bjerget” på , der længe er set. Han fik alle nuancerne af både komedie og tragedie med i den klassiske Holberg-karakter, som så ofte blot bliver skildret som en enfoldig drukkenbolt. Han er nomineret i kategorien Årets mandlige hovedrolle, og dén bør han få.

Mod syd så vi en anden præstation, der bør tage en statuette med hjem, nemlig Ole Sørensens fader i “Mod til at dræbe” på i Haderslev. Sørensen leverer generelt et højt niveau i sine skuespilpræstationer, men med denne rolle fik han fat om noget, der virkelig kunne mærkes. Det bør give ham statuetten for Årets mandlige ensemblerolle.

er nomineret i kategorien Årets kvindelige hovedrolle for to forestillinger: “Penthesilea – krig mellem kønnene” og “Cyrano de Bergerac” på . I sidstnævnte forestilling er der dog tale om en birolle, men komiteen må have besluttet, at den også skulle noteres. Og med rette. For det er særligt hendes præstation i “Cyrano de Bergerac”, vi vil huske tydeligst fra denne sæson.

Skulle man oddse på Årets danser, må denne anmelder anbefale en helgardering. For imellem de mesterlige præstationer af i Betty Nansen Teatrets “Bonnie & Clyde” og i Det Kongelige Teaters “Blixen” er det umuligt at vælge.

Denne side anvender cookies. Ved brug af hjemmesiden accepterer du samtidig anvendelsen af cookies.  Læs mere