Nye kunstnere har ikke råd til drift
Kunstnere i Danmark har gode støttemuligheder til deres første projekter, men når kunstnernes arbejde skal fortsætte, må mange lukke atelieret igen, fordi kunststøtten ikke dækker driftsudgifter.
Marie Thams er formand for den uafhængige, non-profit-organisation UKK – Unge Kunstnere og Kunstformidlere. Hun er godt tilfreds med, at den kunststøtte, der er i Danmark, giver mulighed for, at kunstnere kan få støtte til opstart af nye projekter, men der er også en udfordring.
“Der er støtte til opstart, men der er aldrig støtte til drift. Det er godt, at fondene, kommunerne, staten og virksomhederne støtter det innovative – det, der springer frem. Men når det rigtigt bliver til noget, hvad så? Det er der, vi skal have nogen til at følge det til dørs,” siger Marie Thams, der foruden at være formand i UKK også arbejder som installationskunstner.
Hun deltog i sidste uge i Kulturmødet på Mors 2013, hvor hun medvirkede i flere debatter som formand for UKK. På debatterne talte man flere gange om, at kunst ikke bør betragtes som flødeskum, der giver lidt ekstra lækkert til livet, men som rugbrødet, der derimod er en nødvendighed.
”Vi snakker om et felt, der måske aldrig har et økonomisk afkast. Men det er rugbrødet i samfundet, som er afgørende for vores identitet både lokalt, nationalt og internationalt,” siger Marie Thams.
Når de unge kunstnere har fået støtte til det første projekt og derefter skal kunne drive sin kunstneriske virksomhed, så er der ikke længere penge til det uden kunststøtten. Og konsekvensen for de unge kunstnere er ifølge Marie Thams klar:
“De lukkker. Eller de får et arbejde, der ikke har noget med kunst at gøre. Det ødelægger muligheden for at udvikle og værne om den faglighed og de kunstneriske projekter, der er nødt til at stoppe brat, fordi økonomien ikke rækker til det,” siger hun.
Formand for Folketingets Kulturudvalg, Flemming Møller Mortensen, er klar over problemet. Han mener, at de efterfølgende skridt fra det første projekt for alle iværksættere er de sværeste, men han anerkender, at der er en særlig udfordring hos kunstnere.
”Livslønnen hos de kunstnerisk uddannede og de kunstnerisk udøvende og producerende grupper er generelt lav. Og jeg tror, at hvis den brede befolkning fik det kendskab, ville de blive lige så overraskede over det, som jeg blev,” siger Flemming Møller Mortensen.
Marie Thams fra UKK ville ønske, at vigtigheden af kunst kom mere i fokus, og at det blev italesat mere af politikerne. Kulturudvalgsformand Flemming Møller Mortensen mener ikke, at kulturpolitikken ikke bliver italesat.
”Vi har en generel opmærksomhed mod kunst i Danmark, som jeg ikke tror, der er ret mange, der kan overgå. Jeg er super stolt af, både som borger i Danmark og som kulturpolitiker, at der er så stor en generel opbakning. Der er rigtigt meget af kulturpolitikken på Christiansborg, der er konsensuspolitik. Det er utroligt sjældent, der bliver spændt ben for noget, fordi nogle sidder og er tøsefornærmede,” fortæller Flemming Møller Mortensen.
Flemming Møller Mortensen, som også deltog i Kulturmødet på Mors 2013, siger om kulturminister Marianne Jelveds åbningstale, at hun på kulturmødet gerne vil høre eksempler på det, der virker. Flemming Møller Mortensen har dog en anden idé. Han vil i dialog med kunstnerne.
”Hvis jeg var kulturminister, ville jeg gerne have kendskab til barriererne. Jeg tror, at mange af de barrierer, der er, kan man eliminere eller svække, ved at man bliver klar over dem og taler sammen om dem,” siger Flemming Møller Mortensen.
