Teatercentrum udskyder årets Aprilfestival

Årets store festival for børne- og ungdomsteater er udskudt på ubestemt tid

2020 – teater for små & store – er på grund af coronaudbruddet blevet udskudt. Det er et stort tab for teatre og skuespillere.

Der var planlagt over 700 teaterforestillinger fra de 119 deltagende teatre på dette års i Holbæk Kommune. Men på grund af det hastigt spredende coronavirus har arrangørerne valgt at udskyde dette års festival på ubestemt tid.

”Vi har i mandags holdt møde i styregruppen for Aprilfestivalen og er nået frem til, at det rigtige at gøre, set i lyset af COVID-19, er at udskyde festivalen på ubestemt tid. Vi ved, det berører utroligt mange voksne og børn – og ikke mindst teaterfolk. Derfor arbejder vi nu på fuldt tryk for at finde løsninger, så alt det gode arbejde, der er lavet, ikke er spildt”, fortæller direktør i , Henrik Køhler.

I en pressemeddelelse fra udtaler Holbæk Kommunes chef for Kultur og Fritid, Brian Ahlquist, at kommunen nu forsøger at minimere det økonomiske tab og samtidigt afdækker løsninger og alternative scenarier sammen med blandt andre og .

Kritisk for de små teatre

Festivalen besøger hvert år en ny kommune i Danmark og præsenterer teater for kommunens børn og unge – og ikke mindst for opkøbere og kulturformidlere fra resten af landet. Det er blandt andet her, det kommende års omsætning for landets mange turnerende teatre og soloperformere skal skrabes sammen.

Abehånden - André Andersen Solo

Foto: Torben Sørensen

, der er skuespiller og storyteller, skriver i forbindelse med aflysningen følgende på sin Facebook-side:

“Så kom den officielt, men har været på vej i nogen dage. Aprilfestivalen 2020 er udsat på ubestemt tid. Det er jo her man, som teater, sælger de fleste af næste sæsons forestillinger, så nu skal der tænkes i alternative præsentationsformer. Så kære teaterformidlere og andet godtfolk, håber i gerne vil følge mit teater her på FB det næste stykke tid, så skal i bare se løjer. :-) Kom og køøøøøøb”

Han kan ikke sætte konkrete tal på, hvor meget han potentielt mister, hvis aprilfestivalen helt bliver aflyst, men han bemærker, at han efter 2019 i Hjørring fik en del forestillinger i ordrebogen:

“Efter sidste års festival har mine to nye forestillinger solgt godt. Faktisk mit bedste år nogensinde. Jeg fik gode anmeldelser og en del opmærksomhed, og dén havde jeg forestillet mig, at jeg skulle bygge videre på i år,” fortæller han og fortsætter:

“Det er pokkers ærgerligt og koster helt sikkert en masse arrangementer i ordrebogen, men der ligger heldigvis opgaver i fremtiden, så jeg kigger fremad og tænker alternativt omkring at få præsenteret mine forestillinger og mit lille teater på en anden måde.”

Han bemærker i øvrigt, at mange af arrangørerne, der skulle have haft besøg af under coronaudbruddet, har været gode til enten at betale for aflysningen eller udsætte forestillingen til et senere tidspunkt.

Mere end et økonomisk tab

Marion Vick - Teater Apropos
Foto: Pressebillede

Det er ikke kun salget af forestillinger til landets skoler og instutioner, som den årlige er afgørende for. , der er teaterleder hos , lægger mere vægt på andre aspekter af festivalen end de økonomiske:

“Der er få midler hos skolerne til indkøb af teater, så for vores teater, løber turnéerne kun lige akkurat rundt, og derfor er der ikke et stort tab, når vi aflyser en turné. Men skuespillerne og andre medarbejdere får jo en løn, så for dem er det helt afgørende, at forestillingerne kommer på turné. For os som teater er en platform for at opbygge et fagligt netværk med opkøberne og komme ud i landet med vores forestillinger, som jo er vores formål,” forklarer hun.

Hun bemærker også, at der under den årlige er et stærkt fællesskab imellem teatrene, hvor man ser hinandens forestillinger og hjælper hinanden:

“Jeg har mere end én gang oplevet at stå med et teknisk problem lige før en forestilling skulle begynde, og så sprang en tekniker fra et andet teater til med hjælp eller udstyr. Det fællesskab holder hen over hele året, men det er jo også, fordi det får et boost hvert år, når vi mødes igen på .”

Skal andre høre om dette?

Denne side anvender cookies. Ved brug af hjemmesiden accepterer du samtidig anvendelsen af cookies.  Læs mere