Thure Lindhardt. Foto: Robin Skjoldborg

Thure Lindhardt: Vi ved jo hvordan det er at være menneske

Thure Lindhardt udgiver selvbiografi

Thure Lindhardt - Vi ved jo hvordan det er at være menneskeForlaget Gyldendal udgiver i dag bogen “Vi ved jo hvordan det er at være menneske”, som er skrevet af skuespiller Thure Lindhardt i samarbejde med journalist Rune Skyum-Nielsen. Bogen tager udgangspunkt i tanker, overvejelser og oplevelser fra Thure Lindhardts eget liv, som danner grundlag for en udforskning af det at være menneske.

Om bogen skriver forlaget:

“VI VED JO HVORDAN DET ER AT VÆRE MENNESKE er et enestående kig ind i hoved, hjertekule og hylster på en af Danmarks mest markante, nysgerrige og alsidige skuespillere. Et opgør med den gamle traver om et fag, hvis aktører er for nærige og hemmelighedsfulde til at give noget af sig selv.

Det er en bog om at gøre brug af andres fortælling – de virkelige væsners såvel som de fiktives. En bog om at tage sig selv op til revision. En bog om rollerne og om livet indimellem. En bog om det, vi har til fælles: At være menneske og historiefortæller. Den er en indsigt i at indleve sig.”

Thure Lindhardt blev født i 1974 i Roskilde og er uddannet fra Skuespillerskolen ved Odense Teater i 1998. Han er særligt kendt fra en række danske og internationale filmroller, samt teaterroller som blandt andet Hamlet i “Hamlet”, William Shakespeare i “Shakespeare in Love” og Christopher i “Den mystiske sag om hunden i natten”.

Thure Lindhardt - Vi ved jo hvordan det er at være menneske
Thure Lindhardt. Foto: Robin Skjoldborg