ANMELDELSE: De fedtede fætre på Kærgården, Holbæk Teater

Morten Korch-parodi: “Ta’r du pis på himlens fugle?”

Flemming Jensens gakkede lystspil ”De fedtede fætre på Kærgården” går efterhånden i selvsving og savner substans hen imod slutningen.

★★★★☆☆

Vi sidder i museumsgården på Holbæk Museum og venter på, at kirkeklokkerne på den anden side af gaden får ringet af. For der er vel ikke noget, der kan tage energien ud af enhver komedie, som tre gange tre langtrukne bedeslag.

Kapelmester , der for længst har sat sig ved klaveret og begyndt at småklimpre, får allerede før forestillingen stemningen i top med sine vittige påhit. Og så går forestillingen i gang.

”De fedtede fætre på Kærgården” er en lystspilkomedie, hvor det romantiske tidsbillede er inspireret af Morten Korch, mens resten nærmere er Flemming Jensens egen fusion af Holberg, Ørkenens Sønner og Monty Python.

Det er sjovt, fordi det er for meget, mens den egentlige historie kun er lige til øllet. Det bliver mere og mere vanvittigt; der kommer hele tiden nye handlinger og flere karakterer med. Og den lykkelige slutning bliver kun en lillebitte fis i hornlygten.

Husblas og citronfromager

Vi møder den unge Jutta, der er forlovet med direktørens fedladne søn, men som meget hellere vil have den fattige Ib Rosin. En dag støder en lokal brøndborer på en ølkilde hos Rosin, og nu springer lykken for de unge elskende.

Men forhindringer er der nok af i den lille landsby Butterup. Der er både en svensk mafia, en kriminalsag om citronfromager, der falder ned fra himlen, og mysteriet om den hamstrede husblas.

Hele historien kommenteres løbende af lektor Overmund og lektor Undermund fra Holbæk Universitet, der forklarer både øllets tildannelse i undergrunden og selve forestillingens dramaturgiske brug af sidehandlinger.

Som i gode lystspil er der også sange, og her kommer Flemming Jensens sproglige gaver især i spil, når de medvirkende synger ”Ta’r du pis på himlens fugle” og ”Ved landsbyens badekar”.

Tomme kalorier

Alle rollerne spilles af kun fire skuespillere, der bestemt formår at gøre komedien levende. Særligt udgør og tilsammen en skøn duo både som de to lektorer og som de rige og fedtede fætre.

Sammen med og er de fire en udmærket trup, der forstår både de Holbergske komedietraditioner og de Jensenske spidsfindigheder. Det samme gør sig gældende hos forestillingens instruktør, , der får det bedste frem i både tekst, skuespillere og det lokale ensemble.

Men det vanvittige tager overhånd. Særligt henimod slutningen synes tingene at gå i selvsving, mens hovedhandlingen faktisk allerede sluttede i første akt. Selv for en gakket lystspilkomedie, der bygger på tomme kalorier, bliver det for proteinfattigt.

Forestillingen spiller i gården på Holbæk Museum til den 6. september 2020.


Dramatiker: | Iscenesættelse: Medvirkende: , , , m.fl. | Kapelmester: | Scenografi og kostumer: | Produceret af:

Del med dit netværk