ANMELDELSE: The Bodyguard – the Musical, Lion Musicals

“The Bodyguard” er en smuk og vellydende musical

Whitney Houstons ikoniske rolle i “The Bodyguard” spilles i musicalversionen af en stor sangstemme med et forsvindende lille skuespiltalent.

★★★★☆☆

Da popidolet og alverdens sangerinders store forbillede Whitney Houston pludselig døde i begyndelsen af 2012, var det, som om verden gik i stå et øjeblik. Senere samme år fik musicalversionen af filmsuccesen ”The Bodyguard” premiere i London West End. Her var det Heather Headley, der med stor succes spillede og sang Whitney Houstons ikoniske rolle som superstjernen Rachel Marron.

I den nye danske opsætning, som nu er på turné, er det , som træder ind i den krævende rolle. Og rent sangmæssigt lever hun da også op til sit forlæg. For at sige det, som det er: Hun synger røven ud af bukserne!

Til gengæld er hendes skuespilpræstation i bedste fald fraværende. For det kan da ikke være en instruktion eller et karaktermæssigt valg, at Rachel Marron skal være sådan en sur strigle? Hun burde være den bedårende diva, men hun fremstår som en utilnærmelig krukke.

Langt mere sympati får vi for hendes søster, Nicki, der spilles af altid fremragende . Hun formår at kombinere humor og tragedie i én og samme rolle, og med sin sangstemme formidler hun følelser frem for fine fraseringer. Nicki er en vidunderlig karakter, men mon ikke hun også kunne have ramt hovedet på sømmet i hovedrollen.

Jernmanden i skyggen

Der er sket meget på de 28 år, siden filmen udkom, og derfor fremstår ”The Bodyguard – the Musical” i dag temmelig gammeldags. Men er vi villige til at skylle de røde strømper ud i toilettet og finde pushup-bh’en frem, kan vi sagtens nyde musicalens stramme bodystockings og nøgne mandeoverkroppe.

Det er på mange måder en vældig god musical. er sluppet hæderligt afsted med iscenesættelsen, og Sonny Fredie-Pedersens koreografier er en fin og stemningsfuld blanding af showdance og klassiske stilarter.

Besætningen er generelt velkørende. Ensemblet synger og danser formidabelt, og de mange biroller med blandt andre , og fungerer udmærket i historiefortællingen. I den mandlige hovedrolle er også glimrende, når man tager det manglende modspil i betragtning.

I modsætning til filmen, så lærer vi allerede i begyndelsen af musicalen stalkeren at kende i skikkelse af . Det giver os sympati og forståelse for ham som skurk, hvilket gør den skarpt skårne jernmand i skyggen langt mere interessant.

Foruden det musikalske niveau er forestillingens højdepunkt Benjamin la Cours scenografi og de videodesigns, som han har skabt sammen med og instruktøren. Der er guld og glimmer, og det bliver ubetinget den smukkeste musical, vi længe har set.

“The Bodyguard – the Musical” spiller på turné i Jylland og København til den 21. februar 2021.


Af: Alexander Dinelaris efter filmmanuskript af Lawrence Kasdan | Oversættelse: Iscenesættelse: | Kapelmester: | Medvirkende: , , , , , , , , , , m.fl. | Scenografi: | Koreografi: Videodesign: , og Kostumedesign: | Lysdesign: | Lyddesign: Produceret af: og

Del med dit netværk