ANMELDELSE: Giant Steps, Det Kongelige Teater

Tre vidt forskellige danseværker i “Giant Steps”

Kvaliteten i de tre danseværker under titlen ”Giant Steps” er for svingende, og vi spørger os selv, hvorfor de overhovedet skal ses sammen.

★★★★☆☆

Tre slagkraftige koreografer mødes i Det Kongelige Teaters danseforestilling ”Giant Steps”. Forestillingen består af tre isolerede, korte værker, som ikke har meget andet tilfælles end sine dansere fra og Det Kongelige Teaters dansekompagni Corpus. Stilmæssigt er de i hvert fald i øst og vest.

Det første værk i programmet er Bobbi Jene Smiths ”Pierre”, der sender tankerne hen på scener fra Dostojévskijs romaner. Omkring titelrollen som Pierre findes et væld af personer, der bevæger sig i egne koreografier rundtomkring på scenen – nærmest som i tableauer – som om alting foregår inden i Pierres hoved.

Samtidigt synes både dansestilarter og kostumer at stikke i alle retninger, hvad angår tid og sted. Og der er noget underligt unheimlich over udtrykket, som på visse måder synes surrealistisk og på andre måder synes socialrealistisk. Det er nærmest uhyggeligt at betragte.

Koreografien er kompleks og forførende, allestedsnærværende og ikke mindst mættende. Der sker så meget på scenen, at vi til sidst er nødt til at lægge fornuften på hylden og blot lade indtrykkene flyde.

Og det er forhåbentlig også meningen. For hvis der skulle være en handling i værket, har denne anmelder ikke fattet den. Men godt det samme, for stemningerne og udtrykkene er fænomenale.

Giant Steps - Det Kongelige Teater
Foto: Camilla Winther

Lige så lidt handling er der i Sharon Eyals ”Bedroom Folk”, hvor danserne i stedet får lov at spille med musklerne i et monotont, men både fysisk og mentalt krævende værk til musik af Ori Lichtik. Et konstant beat lyder fra musikken, og danserne bevæger sig nærmest skulder ved skulder igennem hele værket. Her er dansernes glansnummer, og Thierry Dreyfus’ lysdesign prikken over det æstetiske i.

Endelig er Anne Teresa De Keersmaekers ”Verklärte Nacht” et noget køligt og temmelig kedsommeligt værk at slutte på. I en dunkel scenografi imellem nøgne træstammer render og hopper danserne, så det ser ud som – og lyder som – en skoleopvisning i springgymnastik.

Og denne anmelder skal ikke afvise, at benovelsen over det første nummers fylde og det andet nummers æstetik har dannet en sort sky over oplevelsen af aftenens tredje nummer. Var rækkefølgen omvendt, havde oplevelsen måske været bedre.

Giant Steps - Det Kongelige Teater
Foto: Camilla Winther

Og måske gør man i det hele taget de tre værker uret ved at sætte dem sammen. Har de andet tilfælles end at være skabt af kvindelige koreografer? Den kunstneriske ambition med programsætningen må vi i hvert fald se langt efter.

Men danserne er trods alt – også trods enkelte fodfejl hist og pist – aldeles veldansende og udviser her et imponerende spænd i deres fysiske udtryk og stilsprog. Samtidig er med på dirigentpodiet en fuldkommen sublim og helt afgørende medspiller i alle tre værker, hvorfor orkestret denne aften indtager den absolutte hovedrolle.

“Giant Steps” spiller på Gamle Scene i København til den 23. november 2021.


Medvirkende: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , og | Musik: | Dirigent: | Produceret af:

Pierre
Koncept og iscenesættelse: Bobbi Jene Smith | Koreografi: Bobbi Jene Smith, Or Schraiber og Tom Weinberger med danserne | Musik: Celeste Oram | Scenografi: | Kostumer: og Bobbi Jene Smith | Lysdesign:

Bedroom Folk
Koreografi: Sharon Eyal | Koreografisk medskaber: Gai Behar | Musik: Ori Lichtik | Arrangeret af: Mathias Friis-Hansen | Kostumer: Rebecca Hytting | Lysdesign: Thierry Dreyfus, realiseret af Alon Cohen

Verklärte Nacht
Koreografi: Anne Teresa De Keersmaeker | Musik: Arnold Schönberg | Scenografi: Gilles Aillaud og Anne Teresa De Keersmaeker | Kostumedesign: Rudy Sabounghy | Lysdesign: Vinicio Cheli

Del med dit netværk