Aarhus Teater præsenterer en stor og stilsikker version af klassikeren “Les Misérables” med en besætning i topkvalitet. Resten er, som det er: Intet nyt under solen.
★★★★☆☆
“Les Misérables” er musikalsk set en af verdens bedste musicals. Betyder det, at Aarhus Teaters opsætning skal leve op til tårnhøje forventninger, eller betyder det, at et hvilket som helst teater vil kunne lave en succes? For mig at se, kan afslutningsscenen med sangen “Do you hear the people sing?” næsten ikke ødelægges. I hvert fald, hvis man har et bare nogenlunde velsyngende ensemble og et hold erfarne musikere.
På Aarhus Teater var alle enige om, at det har været en forrygende aften, og de stående ovationer var en selvfølge. For ensemblet i Aarhus Teaters opsætning af “Les Misérables” er sammensat med en god, solid bund af bastante basser, der synger “Kan du høre folkets sang?” med et vejrende Tricolore hen over barrikaden. Og ensemblet er som helhed et af forestillingens større pletskud. At der kun er to af teatrets egne skuespillere med i deres største satsning – endda i en række forsvindende små roller – er til gengæld tankevækkende. Ikke desto mindre skinnede især Aarhus Teaters egen Jacob Madsen Kvols som sædvanligt igennem som en alsidig stjerne. Han kan spille de mest ækle karakterer på en nærmest overkarikeret måde, uden at tabe troværdigheden.
Foto: Isak Hoffmeyer
Stig Rossen og Anders Bircow er blevet brugt som de helt store, folkelige trækplastre i denne forestilling, og de var såmænd også meget forførende begge to; Rossen med sin enorme sikkerhed i sin egen stemme, og Bircow med de bedste sider af sit komiske talent. Og begges stemmers vidde og kraft overraskede. Tænk engang, det grå guld er blevet støvet af til lejligheden.
Alligevel skal forestillingens absolutte højdepunkter findes andetsteds i rollebesætningen. Ikke overraskende er Peter Jorde fantastisk fæl som Javert, indtrængende i sin stemme, nuanceret i sit karakterarbejde og med en gribende glubsk fysik. Langt mere overraskende – i hvert fald for denne anmelder – var følsomheden hos den unge Marius, spillet af Thomas Høj Pedersen. Og i de få øjeblikke, hvor han synger med Mercedesz Csampai i rollen som Eponine, vælter gåsehuden ud over scenekanten og helt op på øverste balkon.
Foto: Isak Hoffmeyer
Anderledes ærgerlig var besætningen af rollerne Fantine og den voksne Cosette, spillet af henholdsvis Christina Elisabeth Mørkøre og Isabel Schwartzbach. Smukke kvinder begge to, og deres stemmer kan konkurrere med samtlige kvindelige Disney-stemmer – men skuespil spiller de ikke. Om de ikke kan, ikke vil eller er blevet bedt om at lade være, ved jeg ikke. Men de beviser musical-hybriddens krydsfelt; smukke stemmer er ikke nok – vi skal også have skuespillet med.
Forestillingen varer omkring tre timer inklusive pause, og det er hverken for meget eller for lidt. Dog kunne man ønske sig, at kapelmester David Firman – ham med taktslagene – havde lidt mere tålmodighed. Mange af sangene var skruet op i et tempo, der ikke kun gjorde Stig Rossen men også publikum forpustede. Og når man samtidig skulle fordøje en scenografi, der tvangsfodrer publikum med et letkøbt billedsprog, går tiden nemt.
Foto: Isak Hoffmeyer
Alt i alt er “Les Misérables” på Aarhus Teater en succes – ikke mindst at dømme ud fra de allerede udsolgte spilledage. En musical-oplevelse, de fleste bør unde sig selv. Men denne specifikke opsætning af musicalen fører ikke noget nyt til verden, og den bør mest af alt betragtes som et alternativ til at rejse til London for at se den. Castingen er forestillingens største succes.
Iscenesættelse: Georg Malvius | Efter roman af: Victor Hugo | Kapelmester: David Firman | Medvirkende: Stig Rossen, Peter Jorde, Christina Elisabeth Mørkøre, Anders Bircow, Jenny Asterius Persson, Isabel Schwartzbach, Mercedesz Csampai, Thomas Høj Pedersen, Christoffer Brodersen, Jacob Madsen Kvols, Thomas Bang, Zaki Nobel Mehabil, Mathias Flint og mange flere | Scenografi og kostumer: Ellen Cairns | Koreografi: Igor Barberic | Dansk tekst: Niels Brunse
Del med dit netværk
