Vi er opslugte af ”Arven” i otte storslåede teatertimer
Det Kongelige Teater lader os opsluge af den vidunderligt skrevne og mesterligt spillede queer-maratonforestilling ”Arven” af Matthew Lopez.
★★★★★★
Der er nogle teaterforestillinger, hvor man allerede begynder at kigge utålmodigt på armbåndsuret efter 20 minutter. Og så er der “Arven” på Det Kongelige Teater, hvor man efter mere end 8 timers teatermaraton stadig føler, at man ikke helt har fået nok.
Ligesom med en god tv-serie, så følger vi med i hovedpersonernes historie og udvikling – og hvad dét angår, er ”Arven” gaven, der bliver ved med at give. De karakterer, vi møder, foldes nænsomt og gradvist ud for os, så sympatien for dem konstant vokser, og vi føler os mere og mere forbundne med dem.
Samtidig er forestillingen spækket med interessante relationer, spændende dilemmaer og politiske temaer, som får det til at gibbe i enhver samfundsorienteret sjæl. Måske især hvis man er homoseksuel mand, men efter resten af salens skiftevis tuden og grinen igennem eftermiddagen og aftenen at dømme, så rammer ”Arven” rent hos alle køn og seksualiteter.
Det Kongelige Teater har prydet plakaten med laurbærkranse, der fremhæver den hæder, som originalforestillingen “The Inheritance” fik, da den først spillede i London og siden på Broadway i New York City. Nu spiller den i Danmark og sætter fokus på et sjældent emne i dansk teater: Homoseksualitet før, under og efter aids-epidemien i 1980’erne og 1990’erne.
»Der ER ikke nogen bøsser på min alder!«
Sådan råber Henry og afbryder en ung homoseksuel fyr i en diskussion om de tidligere generationer af homoseksuelle. Men Henry var der, mens hans venner og bekendte døde som fluer omkring ham som følge af aids. Han lever stadig med angsten 30 år senere.
Henry, der er typisk forretningsmand og amerikansk milliardær, spilles stivnakket og konservativt af skuespilchefen Morten Kirkskov. Han udtrykker overskud, kontrol og sikkerhed udenpå, men vi mærker også den gysende skræk inden i ham.
Hans partner, Walter, spilles varmt og blidt af Jens Jørn Spottag, der også især igennem første halvdel spiller rollen som forfatteren E.M. Forster, her kaldet Morgan, som han spiller lige så kærligt og følsomt. Spottag formår virkelig – med bittesmå virkemidler – at udtrykke alting på én gang, hvormed han tegner et præcist portræt af sine karakterers intellekt, psyke og sind.
Forestillingens absolutte hovedrolle er den unge Eric Glass, der spilles suverænt af Emil Blak Olsen. Alle mulige følelser synes at hobe sig op inden i ham, men det bliver aldrig kaotisk. Og hans kontrol over karakterudviklingen undervejs er forbilledlig. Sikken en hovedrollepræstation!
Over for ham er Alvin Olid Bursøe og Jonathan Bergholdt Jørgensen særdeles stærke medspillere, der udfylder deres egne hovedkarakterer som henholdsvis Toby og Leo. Desuden bliver Karen-Lise Mynster et yderst tiltrængt toneskift, når hun som den første og eneste kvinde træder ind i slutningen af forestillingen. Og endelig gør Magnus Haugaard sig bemærket med forestillingens absolut sjoveste momenter og dygtigste timing.
De velspillede og detaljerige karakterer gør, at vi klæber os til forestillingen. Beretningerne fra dengang, hvor mennesker døde af sin seksualitet, får os til at snøfte i flok. Og på ottende time griner vi i kor, da Toby afleverer et tykt teatermanuskript til sin agent, som mener, at man da aldrig vil få et publikum til at sidde så længe i teatret.
“Arven” spiller i Skuespilhuset i København – både i to halvdele á cirka tre timer og samlet som maratonforestilling – indtil den 13. maj 2023.
Manuskript: Matthew Lopez | Oversættelse: Niels Henning Krag Jensby | Iscenesættelse: Thomas Bendixen | Medvirkende: Emil Blak Olsen, Alvin Olid Bursøe, Jonathan Bergholdt Jørgensen, Jens Jørn Spottag, Morten Kirkskov, Anton Hjejle, Kristoffer Eriknauer, August Issac Carter, Troels Kortegaard Ullerup, Hervé Toure, Magnus Haugaard, Sigurd Holmen le Dous og Karen-Lise Mynster | Scenografi, kostume- og videodesign: Palle Steen Christensen | Lysdesign: Mathias Hersland | Lyddesign: Mogens Laursen Hastrup | Produceret af: Det Kongelige Teater
Del med dit netværk
