Stor præstation hos Henning Jensen i Aalborg Teaters opsætning af “Indenfor murene”. En komedie fra 1912 om en jødisk familie i København.
★★★★★☆
Den umulige kærlighed mellem to personer fra forskellige religioner. Det er måske et eviggyldigt problem, som det skildres i “Indenfor murene”. Måske er det ikke jøder og kristne i dag som for 100 år siden, men derimod ateister og muslimer. Nye profeter – Darwin og Muhammed – men samme nagelfaste overbevisning.
I den smukke, nordjyske teatersal på Aalborg Teater bliver der dækket op til nadver hos den jødiske familie Levin, efter en kort og yderst velfungerende præsentationsscene; en montage af relationer til lyden af jødisk musik. Scenografien er smukt skabt af Karin Betz, passende til både teatersalen, til den jødiske stue og til den kristne hall.
Og midt i det hele: Familiefaderen. Henning Jensen spiller herren i huset, faderen, manden og direktøren. Men han spiller også den fortabte, den ødelagte, den oversete og den forhadte. Og han fylder hele teatret med sin karakter, så man nærmest kan mærke ham komme ind på scenen, mens han stadig står i garderoben. Han bygger Hr. Levins patriarkalske karakter langsomt op, for langsomt at nedbryde og langsomt genopbygge – for derefter brutalt at rive karakteren itu, for igen til sidst kærligt genopbygge. Levins karakterforløb er en genistreg på både skuespiller-, iscenesætter- og dramatikerniveau.
Ydermere spiller Marianne Høgsbro en bedårende hustru og mor. I særdeleshed i samspillet med Amalie Dollerup som datteren Esther brillerer hun i desperation, afmagt og fortvivlelse med komisk skarphed oven på et fundament af indre konflikt. Hun gør store øjne ad sin datters umulige forelskelse, og publikum elsker hende, da hun tørt konstaterer, at hun ikke kan sove.
Forestillingen er komisk og hjertevarmt iscenesat af teaterchef Morten Kirkskov. Der er blevet kræset om de komiske replikker, og den underspillede humor føler sig hjemme i det nordjyske. I begyndelsen er morsomhederne på jødernes bekostning ganske underholdende, og kun underholdende. Sidenhen kommer der flere og flere fordomme på tapetet, og helt klichéagtigt føler man sig pludselig gjort antisemittisk sammen med de andre publikummer nede i teatersalen, men det er stadig underholdende. Til sidst bliver de jødiske stereotyper så insisterende, at man giver efter og tænker, at det må jøderne da også selv kunne se det sjove i. Smagløst, men – ved Gud – underholdelende!
Og apropos komik, så spillede Lise Baastrup den lidt langsomtopfattende svigerdatter Dina. Hendes komiske talent er usædvanligt iøjenfaldende. Hun har fuldstændig kontrol over sin komiske værktøjskasse, så hun kan placere store grin ind i et blik, en replik eller blot en tænkepause. Desværre er hun kun med i de første scener, men det er jo langt fra hendes skyld. I 1912 kunne forfatter Henri Nathansen jo ikke vide, at Lise Baastrup senere skulle spille rollen.
Forestillingen spiller på Aalborg Teater til den 29. marts 2014.
Forfatter: Henri Nathansen | Instruktør: Morten Kirkskov | Medvirkende: Henning Jensen, Marianne Høgsbro, Martin Bo Lindsten, Steffen Eriksen, Amalie Dollerup, Lise Baastrup, Emma Busk, Vigga T. Andersson, Jakob Højlev Jørgensen, Mads Rømer Brolin-Tani, Jørgen W. Larsen og Hanne Windfeld | Scenograf: Karin Betz