ANMELDELSE: Næste år bliver øllet bedre, Folketeatret

Det vigtigste er at brygge bedre end dem fra Tølløse

Sjældent er emnet alkoholisme blevet behandlet så ærligt og morsomt på en teaterscene som i Folketeatrets “Næste år bliver øllet bedre”.

★★★★★☆

står bag den begavede komedie “Næste år bliver øllet bedre”, der skildrer afhængighedens natur i en sorgmunter relation imellem to midaldrende mænd, der sammen brygger øl og rødvin som et ambitiøst hobbyprojekt. Vennerne Jørgen og Orla, der betragter hinanden som bryggerkollegaer, sidder nøjsomt og smager på deres brygninger for at vælge, hvilken de skal tage med til konkurrencen. Orla drømmer om en ny pokal til hylden, mens Jørgen er mere fokuseret på at slå dem fra Tølløse.

Hurtigt bliver karaktererne kridtet op. Jørgen, der spilles af , er velorganiseret og autoritær. Orla, som spilles af , roder lidt for meget i protokollerne og kigger på Jørgen med store øjne, når han har sagt noget begavet om smagen, og siger: “Kan man sige det, Jørgen?”

Orla kom ved en fejl til at hælde skyllemiddel i en flaske hjemmebrygget brændevin, som deres forgænger i bryggerlauget, den fordrukne Charles – som vi ligesom Godot aldrig møder – drak med velbehag. Siden har han moret sig med at tilføje flere uhyrligheder såsom benzin og kaburatorvæske, og Orla og Jørgen griner over, at Charles bliver ved med at drikke det.

Rødvinskonkurrencen gik ikke som håbet. Men de har chancen for at vinde over bryggerlauget i Tølløse i ølkonkurrencen om et år. Hvordan det går, skal ikke afsløres her, men de to venner går til yderligheder for at vinde konkurrencen. Det mere interessante er, hvordan kriserne begynder at fylde mere og mere. Orla må efterhånden leve med, at hans kone har noget kørende med en anden mand, og Jørgen bliver konstant overset på sit arbejde. Og måske er der i begge tilfælde drømme, der aldrig blev til noget.

Nu brygger de, og de smager på det, og de smager efterhånden på mere, end de brygger. Og snart drikker de begge af det giftige, hjemmebrændte stads, som de ellers troede, at kun Charles kunne få ned. I et forsøg på at komme misbruget til livs, tager de sammen på en afvænningsklinik. Men deres smugdrikkeri og drømme om sydfranske vinslotte har stadig tag i dem, og det synes efterhånden umuligt at leve og overleve samtidigt.

Forestillingen skal ses. Sjældent er alkoholisme blevet formuleret så klart og følsomt og dog morsomt, som her. Og forestillingens åbne slutning er, som det er for alle med alkoholmisbrug inde på livet, uafklaret. Klarer man den, eller falder man i igen? Det er i sig selv en lille genialitet.

og spiller fremragende. Små detaljer i deres ansigtsmimik komplementerer de store armbevægelser. Deres komiske timing er sublim, og deres patos er troværdig. Og har i sin iscenesættelse balanceret komedien og tragedien helt perfekt. Dertil har skabt – især i første akt i bryggerlaugets lokale – et hyggeligt og ekstremt gennemført udtryk.

“Næste år bliver øllet bedre” spiller på turné samt på Folketeatrets scene i København til den 14. december 2024.


Dramatiker: | Iscenesættelse og bearbejdelse: | Dramaturgisk bearbejdelse: | Medvirkende: og Scenografi: | Lysdesign:  | Lyddesign:  | Videodesign: Produceret af:

Del med dit netværk