Flere går i pausen fra den ellers sjove, smukke og vigtige “Menneskekryb” på Nørrebro Teater

Niels Erling har med “Menneskekryb” nyfortolket brødrene Čapeks “Insektliv” fra 1922, der stadig er højaktuel og svær at gå opløftet hjem fra.

★★★☆☆☆

Vi er intelligente, sofistikerede og sjælelige væsener. Vi adskiller os fra dyrene og insekterne, fordi vi evner at træffe gode, fornuftige beslutninger til fællesskabets bedste. Og vi kan med vores empati sætte os ind i følelseslivet hos andre individer, der ikke er ligesom os, og derved rumme kompleksiteten i at eksistere sammen med andre. Eller kan vi?

Brødrene Josef og Karel Čapek havde premiere på forestillingen “Insektliv” i 1922 i Brno, hvor den blev en surrealistisk kommentar til menneskets dyriske natur. Ikke mindst på baggrund af Første Verdenskrig og de kriser og spændinger, der fulgte efter. Vi er drevet af materialisme, reproduktion og magt, hvilket insekterne bliver allegorier for. Og hovedpersonen, Vagabonden, erkender menneskets manglende evne til at forbedre sig og dermed livets meningsløshed.

At man kan opsætte forestillingen mere end 100 år senere, og allegorierne stadig giver mening i vores tid, understreger med skræmmende tydelighed, hvor sandt det er. De liderlige sommerfugle, de lortesamlende biller og de voldsparate myrer er så genkendelige i os selv, at det næsten bliver pinligt at være menneske.

Det er med andre ord et aldeles velvalgt stykke at tage på repertoiret på Nørrebro Teater i disse tider, der ikke ulig 1922 er præget af ustabilitet, mistillid og magtforskydning. Og i instruktør Niels Erlings version, der ifølge programmet er “meget frit” bearbejdet efter Čapek-brødrenes forlæg, løftes stykket ind i et nutidigt sprog og en moderne æstetik, så den også passer til et 2025-publikum på Nørrebro i København.

Ligesom i forlægget består “Menneskekryb” af nogle få scener, der fungerer som tableauer, der ikke som sådan hænger sammen af andet, end at hovedpersonen oplever dem. I “Insektliv” er hovedpersonen en vagabond, hvor det i “Menneskekryb” er en puppe, der venter på at blive født som et endnu udefineret insekt. I denne ventetid drømmer puppen om det liv, den skal have, men livslysten og motivationen for at blive et godt insekt smuldrer, efterhånden som realiteterne og meningsløsheden går op for puppen.

Det hele er sat ind i scenograf Christian Albrechtsens karakteristiske, farverige og organiske udtryk, der både med stor humor og endnu større skønhed gør alle scenebillederne til kunstværker i sig selv. Og Rasmus Juncker og Daniel Fogh ledsager forestillingen musikalsk med højdramatisk underlægningsmusik og en endnu mere dramatisk ouverture, der åbner forestillingen så voluminøst, at vi for associationer til en Wagner- eller Puccini-opera.

De medvirkende bidrager kollektivt med gode præstationer i alle insektrollerne – selvfølgelig mest iøjnefaldende hos hovedrollen, puppen, der spilles både følsomt og komisk af Stanley Bakar, men også med dygtige solistpræstationer hos de øvrige skuespillere. Og hver enkelt scene i Niels Erlings iscenesættelse er konceptuelt velovervejede.

Desværre bliver “Menneskekryb” som helhed ikke nogen udelt fornøjelse – og det skyldes ikke kun det halvdepressive humør, som denne anmelder og formentlig en del andre publikummer forlod teatret med. Det er jo sådan set meningen. Men forestillingen formår ikke at etablere den absurdistiske tradition, den taler ind i, hvilket får den til at virke underligt virkelighedsfjern. Samtidigt veksler iscenesættelsen imellem forskellige virkemidler og formsprog, som gør helhedsoplevelsen unødvendigt fragmenteret og usammenhængende.

Forestillingens styrke er også dens svaghed: De tre tableauer, der udgør størstedelen af forestillingen, bliver til tre meget lange scener, der i bund og grund rummer meget simple og banale budskaber. De medvirkende kan med deres dygtige og humoristiske karakterer fastholde vores opmærksomhed i en tid, men til sidst taber vi interessen. Og selvom det at insistere på at lade scenerne fylde kan være helt verfremdung-agtigt lækkert, så er det fejlet, hvis publikum mest af alt går fra teatret med en følelse af, at det her var noget underligt noget.

Denne anmelder var begejstret fra starten. Det er et vildt hold på scenen, scenografien er fantastisk, og de krystalklare og utvetyde pointer, som “Menneskekryb” kommer med, er lige dét, vi har brug for i disse tider. Men igennem forestillingen mister også denne anmelder lysten, og efter pausen kunne man konstatere, at flere blandt publikum valgte at gøre noget andet, end at se forestillingen færdig på denne premiereaften. Og dét er trods forestillingens væsentlighed og gode intentioner sjældent et godt tegn.

Forestillingen spiller på Nørrebro Teater til den 26. april 2025.

Manuskript: Niels Erling meget frit efter “Insektliv” af Josef Čapek og Karel Čapek | Oversættelse: Thomas Levin | Iscenesættelse: Niels Erling | Medvirkende: Stanley Bakar, Alexander Clement, Carla Eleonora Feigenberg, Tilde Maja Fredriksen, Morten Kjær, Amalie Lindegård og Mads Reuther | Scenografi og kostumedesign: Christian Albrechtsen | Musik: Rasmus Juncker og Daniel Fogh | Lyddesign: Daniel Fogh | Lysdesign: Mia J. Willett | Produceret af: Nørrebro Teater

Del med dit netværk