ANMELDELSE: We Will Rock You, Lion Musicals

Skildrer “We Will Rock You” fremtiden eller nutiden?

Dygtige sangere og rocklys gør musicalen “We Will Rock You” til den Queen-musikoplevelse, den skal være, men som teater er den stadig ringe.

★★★☆☆☆

Manuskriptet til Queen-musicalen “We Will Rock You” af Ben Elton har alle dage været håbløs. Alligevel er det den musical, jeg har glædet mig mest til dette forår, fordi musicalen bare ikke er til for dramaets skyld, men for musikkens. Og dét smertelige faktum har vi accepteret og gladeligt løst billet til i 22 år, siden den havde premiere i London i 2002, fordi det er det tætteste, vi kommer på en Queen-livekoncert.

Så må man jo vurdere, om man vil leve med det, som det er, eller om man vil forsøge at forbedre det. I 2017 var det komikeren Lars Hjortshøj, man havde hyret til at oversætte og punche manuskriptet op. I denne opsætning, som altså trods navneskiftet fra Langkjær Entertainment til stadig er produceret af den samme Thomas Langkjær, er det dramatikeren , der har stået for oversættelsen og opdateringen. Og det er også blevet til både morsomme og knutzonsk nærværende replikker.

We Will Rock You - Lion Musicals - Foto: Morten Rygaard
Foto: Morten Rygaard

Desværre fejler forestillingens opdatering på et mere konceptuelt niveau. For oprindeligt skulle forestillingen foregå ude i en meget fjern fremtid, men allerede nu har virkeligheden indhentet mange af de dystopiske elementer i originalen. Det betyder, at vi i en 2025-version af “We Will Rock You” er nødt til enten at bruge dét, at musicalens originale dystopi er blevet til vores nutid, eller at forny fremtidsscenariet, så det igen bliver dystopisk. Men i denne opsætning gør man desværre begge dele, hvilket bare ikke fungerer. Kostumerne er voldsomt futuristiske, men karakternes teknologiske formåen – eller deres afhængighed af smartphones og AI – er ikke mere avanceret, end hvad man kan se i en jævn folkeskole på mandag.

We Will Rock You - Lion Musicals - Foto: Morten Rygaard
Foto: Morten Rygaard

Nå, men skaden er ikke så stor. Det store spørgsmål er, om man kan skabe den Queen-fest, vi i virkeligheden er kommet for at opleve. Og det kan man i store træk. , de danske teaterkoncerters fader, kan sit kram, når det gælder store sceneelementer og løjerlige miljøer. Og begge dele får han af scenograf , der har skabt et kæmpe, roterende Verner Panton-agtigt scenemodul, som de medvirkende i Globalsoft-universet kravler rundt i, mens vi i Bohemian-universet får et unheimlich, forfaldsglamourøst freakshow-udtryk i varme farver. Begge dele er yderst æstetiske, og Cederholm udnytter det overordnet set fint.

, som efterhånden ikke synes at kunne sætte en finger forkert i dansk scenekunst, måtte dog gerne have stillet lidt større krav til udførelsen af hans scenografier i denne opsætning. Her har scenebyggerne ikke kunnet imødekomme de scenografiske visioner, og spånplader, velcro-løsninger og andet manglende finish giver scenografien en bismag af udpint Ikea-kommode. Heldigvis er det også i denne forestillingen især kombinationen af la Cours scenografi og en overdådig lyssætning, denne gang af ham selv sammen med , der får æstetikken til at flyde.

We Will Rock You - Lion Musicals - Foto: Morten Rygaard
Foto: Morten Rygaard

Men forestillingen bæres i høj grad af Søren Graversens velspillende rockorkester og de storsyngende medvirkende. er igen den altoverskyggende stjerne i forestillingen, når hun i rollen som Killer Queen både brillerer sangteknisk og spiller rollen humoristisk og varieret. Hun bliver ved med at imponere i den ene musical efter den anden, og rejsen synes slet ikke slut endnu. Bravo!

De to hovedkarakterer som Galileo og Scaramouche, der spilles af og , er også i høj grad en del af fornøjelsen i flere højenergiske og komplekse sangpræstationer, ligesom bestemt heller ikke skuffer med den mere inderlige version af “These Are the Days of Our Lives” i rollen som Buddy. Også er ganske velvalgt i rollen som Killer Queens sekundant, Khashoggi, som han spiller med bløde knæ og et bistert udtryk, mens han udfolder sin lækre, dybe klang i sangene.

Ensemblet omkring dem lever også fuldt og helt op til forventningerne i forhold til både sang- og dansepræstationerne, omend de korarrangementer og koreografier, de har fået at arbejde med, ikke byder på særligt mindeværdige opgaver. De medvirkende har generelt også nok at gøre med løbe – til tider småkaotisk – rundt på scenen og kravle op og ned ad de vaklende stiger i scenografien, hvilket i sig selv er til at få dårlige nerver af. Og med nogle af de musicalstjerner, der er gemt bag maskerne i ensemblet, er det bemærkelsesværdigt lidt, vi får glæde af dem.

Det går, som det skal. Vi nynner “Radio Ga Ga” på vejen hjem, og Queen’s Greatest Hits er igen kommet øverst på playlisten hos denne anmelder. Så gør det ikke noget, at man går lidt boomer-agtigt til skildringen af den teknologiske tidsalder, vi allerede lever i, og insisterer på at kalde den fremtiden.

“We Will Rock You” spiller i Tivolis Koncertsal i København til den 12. april 2025 og herefter på danmarksturné til den 8. juni 2025.


Musik: Queen | Manuskript: Ben Elton | Oversættelse: Iscenesættelse: Kapelmester: Medvirkende: , , , , , , , , , , , , , , , , , og m.fl. | Scenografi og lysdesign: Kostumedesign: Lysdesign: Koreografi: Lyddesign: og Produceret af: i samarbejde med

Del med dit netværk