ANMELDELSE: Impossible, Aarhus Teater

Medieeksperiment fra besøger . Det må konstateres: Film skal fortsat ses i biografen.

★☆☆☆☆☆

Programteksten til forestillingen “Impossible” fra i København lægger op til et interessant medie-møde på teaterscenen: “Med sin kombination af teater, science fiction, trylleri, poesi og den nyeste teknologi …” Forestillingens koncept er, at man på et filmlærred ser en science fiction-film udspille sig, mens to skuespillere og to teknikere producerer filmen live foran publikum. Det foregår ved hjælp af en række håndholdte og stationære kameraer, blue screen, en iPhone og nogle få rekvisitter. Handlingen skulle efter sigende være baseret på myten om Orfeus og Eurydike, hvilket i og for sig også holder vand i den henseende, at myten handler om at miste og savne sin afdøde elskede.

Mia Lerdam og Jon Lange Foto: Henrik Ohsten Rasmussen
og
Foto: Henrik Ohsten Rasmussen

På scenen står og , og de er dygtigt akkompagneret af og . De bevæger sig rundt på scenen og skaber filmen ved eksempelvis at rulle hen over gulvet på et skateboard for derved at prætendere at svømme igennem vandet på skærmen. Men fokus er hele vejen igennem forestillingen – eller novellefilmen – på lærredet, og skuespillernes arbejde på scenegulvet bliver mest af alt en sidestående gimmick.

For der er vitterligt tale om en film – og i den forstand en ikke særligt god science fiction-film. Der er visuelle effekter, som min generation genkender udmærket fra bl.a. julekalenderne med Pyrus fra 90’erne. Måske overser jeg noget, som teknologisk set er et ‘break through’ i vores tid, men når skriver “den nyeste teknologi”, så vil jeg påstå, at det er en af de grovere stramninger.

Ingen tvivl om, at der er lagt stor energi bag afviklingen af forestillingen; skuespillet af og er ganske udmærket, og den tekniske ledsagelse er særdeles veludført med en helt klar linje og æstetik. Der må siges at være styr på trådene i produktionen, og det hele står og falder derfor på et koncept, der simpelthen ikke holder vand.

Mia Lerdam og Jon Lange Foto: Henrik Ohsten Rasmussen
og
Foto: Henrik Ohsten Rasmussen

Grundlæggende er “Impossible” ikke teater. Måske var pointen at udfordre teatrets begrænsninger og berettigelse. Måske var pointen at få lokket nogle af de unge biografgængere i teatret. Måske noget tredje. Forestillingen rejser ingen spørgsmål i kraft af sin form, og som scenekunst er det således en noget flad oplevelse. I hvert fald er det ikke teater – hverken i traditionel eller avantgardistisk forstand – og det omfavner ikke engang muligheden for at benytte sig af teatret som medie. Det blev aldrig til den kombination af teater og ‘noget andet’, som vi blev lovet – det blev kun til ‘noget andet’. En ‘live-film’ måske, som sikkert havde været et ekstremt interessant indspark i en biografsal for et typisk film-publikum.

“Impossible” havde urpremiere på den 22. november 2014 og repremiere den 9. januar 2016. Den spiller på Aarhus Teater Scala frem til den 30. januar 2016.


Medvirkende: , , og Iscenesættelse og scenografi: | Video-, lyd- og lysdesign: og | Kostumer: Produceret af:

Del med dit netværk