Johnny Cash fortolkes i en dyster og underfundig tone, og med sublim musikalitet, i Aarhus Teaters teaterkoncert “American spirit”.
★★★★★☆
I den efterhånden endeløse række af teaterkoncerter – både på Aarhus Teater og i resten af landet – er turen nu kommet til country-legenden Johnny Cash. “American spirit” tager fat på den mørke side af den amerikanske ånd, som Johnny Cash i høj grad sang om, og forestillingen rammer netop denne ånd så præcist, at Johnny Cash selv må sidde stolt og se med, hvorfra han nu sidder. Han var kendt som ‘The man in black’, og eksempelvis sangen “Man in black” handler om, hvordan han kun vil gå i sort tøj, så længe der er krig, sorg, fattigdom, uretfærdighed og ensomhed i verden. Han var humanist og samfundskritiker, og netop det budskab får Aarhus Teater, i samproduktion med det københavnske teater Aveny-T, tydeligt frem i “American spirit”.
“Man in black” var ikke med i denne teaterkoncert, og det samme gjaldt flere andre af hans største hits såsom “A boy named Sue”, “Ring of fire”, “Orange blossom special” og “San Quentin”. Men det enorme bagkatalog af sange fra en af de bedst sælgende musikere igennem tiden giver rig mulighed for at arbejde med nogle af de mindre fortærskede numre, og alligevel kommer teaterkoncerten da også forbi hits som eksempelvis “I walk the line”, “Folsom Prison blues”, “Solitary man” og “Jackson”.
Forestillingens absolutte højdepunkt er de musikalske arrangementer af Kåre Bjerkø, samt et vanvittigt begavet hold af musikere og en opfindsom og alsidig instrumentering. Skuespillernes vokaler er som skabt til Bjerkøs musik, og deres stemmers samklang er overraskende velegnede til de drilske harmonier i Bjerkøs korarrangementer. Hele salen jubler over Maria Jagds violin-solo. Hele salen får gåsehud, når Caroline Henderson og Kira Skov synger “First time I ever saw your face” i en stille duet. Hele salen elsker det drengede og uskyldige udtryk hos Simon Mathew og Mathias Flint. Og hele salen klapper forventningsfuldt i takt til det genkendelige guitarspil, som indleder forestillingens sidste sang: “I walk the line”.
Iscenesættelsen af Rolf Heim er skåret helt ind til benet. Det er, som om det har været et dogme for forestillingen, at den skal være mindst muligt teater og mest muligt koncert – og dog stadig være en teaterkoncert. Denne genre er stadig så ny, at vi skal forsøge at forstå, hvad den kan. Og “American spirit” viser i hvert fald, hvor meget genren kan – selv uden akrobatik i hejseværk, overdimensionerede kostumer og surrealistiske rekvisitter. De medvirkende bevæger sig hovedsageligt roligt rundt på scenen. De enten står eller sidder, når de synger deres sange, og selv guitaristen Boi Holm forholder sig mere afdæmpet, end man velnok nogensinde har set ham i en teaterkoncert.
Også i scenografien af Sisse G. Jørgensen er der fokuseret på det minimale. Scenerummet er opbygget som en kasse af mørke bjælker, som danner en nærmest usynlig baggrund for selve teaterkoncerten. Her bevæger skuespillere og musikere sig sammen på et scenegulv uden niveauforskelle eller andre finurligheder. Scenografien er således simpel, og den gør, hvad den skal. Og så giver den rige muligheder for et lige så minimalt, men dog særdeles æstetisk lysdesign af Kasper Daugberg.
Et udvalg af sangene er oversat til dansk af kapelmester Kåre Bjerkø, hvilket desværre ikke er lige så vellykket som musikken og resten af forestillingen i øvrigt. Johnny Cashs tekster er gode, men ikke synderligt komplekse, og oversættelserne synes derfor unødvendige. Samtidig fremstår disse oversættelser både flade og fordanskede, og de giver derfor visse af sangene en underlig mislyd af amatørisme. De bidrager ikke til forståelsen af Johnny Cash som kunstner, og de bidrager heller ikke nævneværdigt til forestillingen som helhed.
Når tilstedeværelsen på scenen er så afdæmpet og nøgtern, som den er i “American spirit”, så passer det fuldstændigt til den energi, som Johnny Cash gik på scenen med – uanset om publikum var et festligt stemt koncertpublikum i storbyerne eller nogle af USAs hårdeste kriminelle under et af hans mange fængselskoncerter. Det er, som om han selv er til stede i Aarhus Teaters Store Sal. Dog bliver iscenesættelsen en anelse statisk på denne måde, og det ville gavne forestillingens helhed, hvis man forsøgte at bryde iscenesættelsens ellers noble præmis nogle få steder.
Tre af de seks medvirkende skuespillere er fra Aarhus Teaters eget ensemble: Sofia Nolsøe, Simon Mathew og Mathias Flint. Og sikke kræfter, der gemmer sig i disse unge skuespillere! Vi har tidligere set både Sofia Nolsøe og Mathias Flint gøre sig bemærkede på Aarhus Teater som dygtige skuespillere, men de viser begge – ligesom den nytilkomne Simon Mathew – fine evner som sangere. Det skal blive interessant at se dem alle tre i “Jesus Christ Superstar” på Aarhus Teater i foråret 2017.
Der er således tale om en forestilling, der beviser stor faglig dygtighed. Kåre Bjerkø og de øvrige musikeres ekstraordinære musikalitet. Kasper Daugbergs stilsikre og visuelt berigende lysdesign. Og ikke mindst Rolf Heims kløgtige og scenekunstnerisk set vigtige overvejelser i forhold til iscenesættelsens grundlæggende koncepter.
“American spirit” spiller på Store Scene ind til den 8. oktober 2016 – herefter spiller den på Aveny-T i København til den 26. november 2016.
Iscenesættelse: Rolf Heim | Musikalsk arrangement og kapelmester: Kåre Bjerkø | Medvirkende: Kira Skov, Caroline Henderson, Nis Pedersen, Sofia Nolsøe, Simon Mathew, Mathias Flint, Kåre Bjerkø, Boi Holm, Nicolaj Munch-Hansen, Maria Jagd og Silas Tinglef | Scenografi: Sisse G. Jørgensen | Lysdesign: Kasper Daugberg | Lyddesign: Lars Gaarde