Er Svejk gal eller genial?
“Svejk” på Nørrebro Teater med Rasmus Botoft som Svejk og iscenesættelse af Peter Schrøder er morsom og aktuel, men den savner groteskhed.
★★★★☆☆
I komedien ”Svejk” er det idioten, der er geniet. Svejk er en tjekkisk soldat, der naivt og med en ukuelig optimisme går igennem tilværelsen – og det er på trods af første verdenskrigs buldren i Europa. Han har ansigtet lagt i fjollede folder, og så har han altid en anekdote parat.
Han følger igennem det meste af historien løjtnant Lukas, som har vundet Svejk som gevinst i et kortspil med feltpræsten Katz. Og Svejk er trofast som en labrador. De to opbygger et stærkt bånd, selvom Svejks tossede indfald er nær ved at koste dem begge dyrt.
Men Svejk snor sig ud af kniben gang på gang, og han får altid løjtnant Lukas med. Svejk lyver aldrig, men han taler også kun sjældent sandt. Han kan med sine anekdoter og sit officielle idiot-stempel få sig selv af krogen og klare sig igennem kriserne. Men er han virkelig idiot? Er det held, eller er det forstand?
Det er netop spørgsmål, der gør ”Svejk” til en klassisk satire om menneskets kamp imod magthaverne. Den gør op med totalitarisme og militarisme, når den fortæller os, at humor og lethed i livet er et stærkere våben – både mod fjendtlige og hjemlige regimer, end skarpe skud og bomber.
Groteskheden er på halv blus
I Nørrebro Teaters ”Svejk” er det Rasmus Botoft, der med et enfoldigt ydre og dog en skøn indre dybde spiller hovedrollen som Josef Svejk, og han flankeres med følsomhed og komisk finesse af Carsten Svendsen i rollen som løjtnant Lukas. De mange biroller i fortællingen spilles af det øvrige ensemble, og vi ser her Tom Jensen gøre sig perfekt fjoget, og Ulla Henningsen og Steen Stig Lommer trækker gyldne holbergske tråde ind i deres spøjse roller.
Peter Schrøders iscenesættelse bliver på samme vis særligt virkningsfuld, når den bliver vanvittig. Eksempelvis er det menneskelige brev og den menneskelige fodnote skønne absurditeter, der giver forestillingen en lækker groteskhed. Det understøttes på imponerende vis i scenografien af Sven Dahlberg.
Når det virkelig lykkes – når Svejk bliver den mest fornuftige på scenen, og groteskheden får frit løb, så virker komedien, som den skal; så peger vi fingrer ad magthaverne; så forstår vi, hvorfor Jaroslav Hašeks omtrent 100 år gamle historie er relevant for os i dag.
Det lykkes kun delvist i Nørrebro Teaters ”Svejk”. For det meste kommer birollerne kun halvvejs ude i de komiske yderpunkter, der ellers skulle have båret forestillingen. Nu bliver det desværre dem, der virkelig smører tykt på, der kommer til at fremstå overspillende, selvom det er de andre, der er underspillende.
Manuskript: Colin Teevan | Oversættelse, bearbejdelse og iscenesættelse: Peter Schrøder | Medvirkende: Rasmus Botoft, Ulla Henningsen, Steen Stig Lommer, Asger Reher, Tom Jensen, Carsten Svendsen, Jesper Groth, Emil Bodenhoff-Larsen og Sara Viktoria Bjerregaard | Komponist: Fuzzy | Scenografi: Sven Dahlberg | Koreografi: Kasper Ravnhøj | Produceret af: Nørrebro Teater
Del med dit netværk
