De glade amatører giver os smil på læben
De musikalske arrangementer i “Skatteøen” er en mishandling af Sebastians sange, men de glade amatørskuespillere giver os smil på læben.
★★★☆☆☆
Musicalen ”Skatteøen” med musik af Sebastian blev første gang vist på Folketeatret i 1986 i en dramatisering af Folketeatrets daværende teaterdirektør, Preben Harris, frit efter romanen af Robert Louis Stevenson.
Siden er refrænet ”ost, jeg vil ha’ ost, jeg må ha’ ost!” blevet ikonisk for musicalen, mens lidt færre ved, at Lis Sørensens storhittende ”Fuld af nattens stjerner” også stammer fra ”Skatteøen”.
Historien tager sit udgangspunkt i 1800-tallets England, hvor engelske dyder og det britiske imperiums mægtighed skattes højere, end noget andet – medmindre der er tale om guld og ædelstene.
Drengen Jim Hawkin får fingre i et skattekort, og sammen nogle engelske gentlemen og en flok sømænd tager han på skattejagt med skibet Hispaniola. Men der opstår mytteri ombord, og nu begynder kampen om, hvem der kommer levende hjem til England.
Den smittende glæde fra amatører
På Jysk Musikteater i Silkeborg iscenesættes og produceres ”Skatteøen” af professionelle, samt med professionelle skuespillere i de bærende roller, mens det øvrige ensemble mestendels spilles af lokale amatører.
Når vi ser disse semiprofessionelle opsætninger, udstråler de medvirkende sædvanligvis stor begejstring over, at der er lys på scenen og publikum i salen. En infantil glæde ved teatret, som vi sjældent ser i de professionelle forestillinger, hvor skuespil jo også er et arbejde. Men vi ser det i Silkeborg; en begejstring så stor, at rekvisitter vælter omkring på scenen, fordi ensemble-skuespillere skal fægte lidt ekstra med arme og ben for at blive set i den dunkle belysning på bagscenen.
Ja, det er amatørteater, og selvom man ikke er forælder til nogen af de medvirkende, kan man ikke undgå at smile lidt overbærende i mundvigen over asynkrone dansere, glemte replikker, hvisken fra kulisserne og begrænsede vokalpræstationer.
Lyden af papkasse
”Skatteøen” har absolut potentiale til mere, end hvad vi ser i Silkeborg. Det visuelle design er pænt og gennemført, men iscenesættelsen af Joy Maria Frederiksen kunne have været strammere, sjovere og mere dynamisk, og koreografierne af Heidi Scheibye kunne have udnyttet dansernes styrker og svagheder bedre.
Det eneste ødelæggende for forestillingen er lyddesignet og de musikalske arrangementer. Både replikker og sange lyder, som om højtalerne er pakket ind i papkasser, og sangene er omarrangeret i en grad, der mildest talt spolerer Sebastians ellers udtryksfulde og stemningsskabende musik. Det er ikke godt nok, når man som et større musikteater vil producere musicals.
Efter roman af: Robert Louis Stevenson | Dramatisering: Preben Harris | Musik: Sebastian | Iscenesættelse: Joy-Maria Frederiksen | Medvirkende: Dick Kaysø, Jens Zacho Boye, Bjarne Antonisen, Kim Brandt m.fl. | Kapelmester: Henrik Svenning | Koreografi: Heidi Scheibye | Scenografi: Jens Frausing | Kostumer: Agnethe Vestergård Pedersen | Lyddesign: Bent Sander | Produceret af: Jysk Musikteater
Del med dit netværk
