ANMELDELSE: Amadeus, Det Kongelige Teater

Om guddommelighed og middelmådighed

”Amadeus” på er en mesterlig iscenesættelse af , hvor vi møder Wolfgang Amadeus Mozart og Antonio Salieri.

★★★★★☆

»Det bliver ikke større …« Sådan indleder sin beskrivelse af forestillingen ”Amadeus” på dets hjemmeside. Og der er faktisk noget om det.

For vi ser en forestilling om verdens største komponist iscenesat af teaterchefen og med nogle af landets fremmeste skuespillere, operasangere og dansere i rollerne. Det hele folder sig ud på Det Kongelige Teaters gamle scene på Kgs. Nytorv i København.

Mange kender bedst filmatiseringen fra 1984, der endte med at hive blandt andet otte oscarstatuetter hjem. Men det er Peter Schaffers originale teaterforestilling om geniet Wolfgang Amadeus Mozart med den guddommelige adgang til musikkens kunst, der her opsættes i en oversættelse af .

Mozart, Salieri og kejseren

Forestillingens omdrejningspunkt er hofkomponisten Antonio Salieri, der fortæller os historien om, hvordan han slog Mozart ihjel. Selvfølgelig i overført betydning. Vi ser herpå et fabelagtigt spil af både i rollen som Mozart og i rollen som Salieri.

Mozart er vilter, barnlig og genial på samme tid, mens Salieri er stræberisk, kontrolleret og antagonistisk. Over for hinanden er de to skuespillere vidunderlige kontraster, men også hver for sig er de kraftfulde og spændstige karakterskuespillere.

Indimellem hører vi Mozarts musik fra , som også medvirker på scenen. Det er lige til at få tårer på kinderne af. Søren Sætter-Lassens fortællerstemme går hen over musikken, og de fantastiske monologer, som dramatikeren Peter Schaffer har givet Salieri, er sammen med Sætter-Lassens stemme noget af det eneste, der kan bære at bruge Mozart som underlægningsmusik.

Også iblandt birollerne ser vi skønne, spændende og underholdende præstationer. Kristian Halkens gamle og tvivlsomt begavede østrigske kejser er morsom og varm, og Rosalinde Mynsters Constanze Weber er ligefrem og charmerende.

Den guddommelige middelmådighed

Selv om forestillingen er højkulturel, bliver den aldrig hverken kedelig, elitær eller prætentiøs. iscenesætter ”Amadeus” med både humor, fantasi og respekt for historien, mens fortællingen bliver aktuel og nærværende for publikum. Det samme gør sig gældende i Maja Ravns scenografi og kostumer, der forener det klassiske med det abstrakte.

Det bliver en forestilling, der både hylder Mozart og den middelmådighed, vi andre render rundt med. Det bliver en forestilling, der lader kunstarter som opera, dans og skuespil smelte sammen. Og det bliver en forestilling, der beviser den nytiltrådte teaterchefs mesterlige evner som iscenesætter.


Af: Peter Schaffer | Oversættelse og iscenesættelse: Medvirkende: , , , , , , , m.fl. | Musik: Scenografi og kostumer: Koreografi: Lysdesign: Lyddesign: og Produceret af:

Del med dit netværk