Genbrugsudtalelser af Otto Leisner

Henrik Vesterbergs portrætbog “Otto Leisner – Et liv i H.O.P.L.A.” lærer os ikke meget nyt om Leisner og portrætterer ikke mennesket Otto.

★★★☆☆☆

Vi kender Otto Leisner som den flinke, elskelige og velklædte mand fra en lang række af underholdningsprogrammer på Danmarks Radio. Formater som ”Fup eller fakta” og ”Kvit eller dobbelt” repræsenterer hans mere end 30 år som hele Danmarks tv-vært.

Han havde et smil, der kunne brænde sig fast på billedrørene, og hans vittigheder var et fyrtårn i den kulturelle folkelighed, som han og Danmarks Radio stod for i monopolets tid. Leisners humor blev så legendarisk, at det kartotek med 3.000 vittigheder, som han havde samlet og kategoriseret igennem årene, i 2014 efter livlig budgivning blev solgt med hammerslag på 58.000 kr.

I Henrik Vesterbergs portrætbog ”Otto Leisner – Et liv i H.O.P.L.A.” bliver Leisners liv optegnet fra barndommen på Amager i mellemkrigstiden og op igennem hans mangeårige mediekarriere. Men med sin overvældende mængde af uddrag fra Otto Leisners egne erindringer og citater fra forskellige interview bliver Vesterbergs bog mest en øvelse i at hælde gammel vin på nye flasker.

En omfattende citatsamling

For det er citaterne, der dominerer læsningen af Henrik Vesterbergs bog. Han fungerer som en kommentator igennem bogen, der skal stykke Leisners egne udtalelser sammen til en nogenlunde kronologisk biografi. Men portrættet, der skulle skildre mennesket Otto Leisner, bliver i stedet et ensidigt og udramatisk glansbillede af værten bag tv-smilet og det lune humør.

Bogen bidrager kun i begrænset omfang med information, der ikke i forvejen er særdeles tilgængeligt. Der er utvivlsomt gjort et stort omfang af researcharbejde forud for bogen, men når alt kommer til alt, gør en læsning af Leisners egen ”Mine mange minder” (1983) og et par hurtige video- og artikelsøgninger på internettet os næsten lige så kloge på Leisners historie.

Vesterberg udtrykker i sit forord et ønske om at skildre udviklingen i mediebilledet – og ikke mindst den kulturelle udvikling i Danmark – igennem portrættet af Otto Leisner. Men det projekt kommer aldrig rigtigt fra land, da det fortaber sig i anekdoter og generelle betragtninger. Og når det i nogle få passager for alvor kommer til at handle om mediehistorien, så handler det til gengæld meget lidt om Leisner.

En bog om tant og fjas

Henrik Vesterberg har unægtelig gjort et godt stykke redigeringsarbejde med sin bog. Fortællingens forløb er velstruktureret, og hvis man som jeg ikke har levet med Leisner i ”kassen” hver lørdag, men mere har nydt hans højdepunkter som tv-gensyn, så maler bogen i kraft af sine citater et yderst repræsentativt billede af den Otto Leisner, man kender fra skærmen og æteren.

I Vesterbergs egne bidrag til bogen er sprogbruget uformelt og næsten lidt lemfældigt – ikke mindst i sætningskonstruktioner, der som i talesprog mangler halvdelen af sine ordklasser. Men det gør alligevel bogen tilgængelig og forståelig. Samtidig er ordvalget klassisk og tidssvarende for den periode, som bogen omhandler. Udtryk som ”tant og fjas” fungerer sjældent så godt, som de gør i denne noget retrospektive portrætbog.

Del med dit netværk