“Flashdance” er en uambitiøs og ufærdig musical
De dygtige medvirkende i “Flashdance The Musical” fra One And Only Musical Teater kan ikke hamle op med en grundlæggende sjusket opsætning.
★★☆☆☆☆
Vi er klar til endnu en tur i One And Only Musical Teaters musicalmaskine. Men med ”Flashdance The Musical” bliver det en bundskraber på flere parametre.
Og den oplevelse bliver delt af de fleste i Musikhuset Aarhus‘ store sal på denne premiereaften. Begejstringen blandt publikum er noget af det mest afdæmpede, der kan komme fra langt over tusind publikummer. Der er øjeblikke i musicalen, hvor vi sidder og kigger forvirret på hinanden: Er det her deres alvor?
Når vi alligevel undervejs bliver underholdt af musicalen, så skyldes det halvdelen af gangene, at der er præstationer eller iscenesættelsesmæssige valg, der er så elendige, at man er nødt til at grine ad det.
Årets værste lyd
Grundlæggende skal en musical lyde godt og se godt ud. Er der styr på de to elementer, så kan man til tider slippe afsted med meget på andre områder.
Men ”Flashdance” lyder simpelthen forfærdeligt. Allerede i løbet af de første minutter har anlægget hylet eller ”feedet” et par gange. Vi ved selvfølgelig, at vi er til en premiere, og nogle gange skal afviklerne lige have lejlighed til at justere nogle niveauer.
Om niveauerne så er blevet justeret denne aften, er svært at sige, men niveauerne er i hvert fald hele vejen igennem musicalen både i øst og i vest. I det ene øjeblik drukner sangerne i orkestret, og i det næste øjeblik lyder det, som om orkestret er udskiftet med en halvprofessionel båndoptager i kulissen.
Derudover bliver både musikken, sangene og replikkerne, når mikrofonerne ellers er blevet tændt, ledsaget af skratteri og støj. Det er simpelthen en uacceptabel lydoplevelse.
For meget sjusk
Men ser det i det mindste godt ud? Nej, ikke synderligt. Koreografierne af Tim Zimmermand ligner noget, der er lavet til en amatørforestilling på et eller andet college i USA.
Scenografien er, omend med et ganske trist ståludtryk, velkonstrueret og bruges fornuftigt og varieret igennem forestillingen. Men den er besat af en lyssætning, der med løbelys og lyssøjler ligner et falleret tivoli.
Philip Zandén forsøger ikke engang at lave en musicaliscenesættelse. Da vores to hovedpersoner har en følelsesladet duet sammen, så bliver det gjort til en lille og intim scene, hvor de gudhjælpemig står med hænderne i lommerne. Det er ellers et oplagt sted til de helt store armbevægelser.
Det hele er så grundlæggende uambitiøst og halvfærdigt, at det slet ikke giver mening at komme ind på, hvor søde og sjove, smukke, veldansende og velsyngende flere af de medvirkende er. De har simpelthen for meget sjusk at bære på deres performerskuldre.
Manuskript: Tom Hadley og Robert Cary | Musik: Robbie Roth | Sangtekster: Robert Cary og Robbie Roth | Oversættelse: Thomas Bay og Mads Æbeløe Nielsen | Iscenesættelse: Philip Zandén | Medvirkende: Sicilia Gadborg Høegh, Silas Holst, Robert Hansen, Nastja Arcel, Ditte Gråbøl, Jimmy Jørgensen, Morten Kjeldgaard, Rikke Hvidbjerg, Tara Toya, Emil Birk Hartmann, Gina Maria Hudsom, Martin Gæbe, Steffen Hulehøj Frederiksen, Hannah Ohlsson, Robert Thomsen, Kirsty McDonald, Vegard Kristiansen, Elise Ruusunen, Linnea Stenbeck, Patricia Tjørnelund, Emelie Lissmatz Johnson, Andrea Schirmer og Patrick Terndrup | Koreograf: Tim Zimmermann | Scenograf: Benjamin La Cour | Musikalsk arrangement: Joakim Pedersen | Kostumedesign: Signe Sejlund og Grith Deleuran | Lysdesign: Jonas Bøgh | Lyddesign: Peter Jørgensen | Videodesign: Benjamin La Cour og Jakob Bønsdorff Eriksen, Simon Ternowitz og Julie Raunsmed Peitersen | Produceret af: One And Only Musical Teater og Musikhuset Aarhus
Del med dit netværk
