ANMELDELSE: Græstedrevyen 2019

Spildte kræfter i revyen i Græsted

2019″ bæres af gode idéer og et stærkt skuespillerhold, men revyen bliver for fortænkt og forløser ikke sit potentiale.

★★★☆☆☆

Dette års revy i Græsted beviser, at selv om man har scenen fuld af talent og hovedet fuld af gode idéer, så kan det hele stadig tabes på gulvet.

Eksempelvis er Kol-koret, der hoster det klassiske værk ”An der schönen, blauen Donau”, en vidunderligt simpel og sjov idé. Men da de går videre i koncerten med både ”Smoke on the Water” og det elektroniske 1969-hit ”Popcorn”, mister det sin skarphed og humor.

Og sådan ser det ud for en lang række af numrene i ” 2019”. De bliver enten trukket i langdrag eller overspeedede. Og i virkeligheden skulle idéen i flere tilfælde bare være blevet ved tanken.

Dertil kommer kapelmester Henrik Schrøders musikledsagelse, som er helt ved siden af forestillingens stil. De musikalske arrangementer trækker i de fleste tilfælde energien ud af sangene – hvis de da ikke bare vildfarent flyver hen over hovederne på os. Og de fire medvirkendes sangstemmer kommer slet ikke til deres ret i revyen.

De få lyspunkter

I slutningen af revyen får vi nummeret ”Lille handicap”, hvor Sofie Stougaards karakter er kommet i jobtræning som receptionist hos Liberal Alliance. Men hun bøvler med at sige ord og navne – eksempelvis bliver Pernille Vermund til Lille Per Vermouth. Leif Maiboms tekst er således en klassisk ordlegssketch, som især i kraft af Stougaards komiske sans bliver velfungerende i revyen.

En lige så velskrevet tekst er Dan Schlossers ”Et godt parti”, hvor vi er til pressemøde hos det nystiftede parti Nyt Gammeltsocialistisk Centrumvenstreborgerlige Alternakonservaliberale Folke- og Eliteparti. De præsenterer en politik, der vil både det ene og det andet, og deres substansløse partiprogram forklares med ordene: »Det er ikke sandt eller falsk – det er politik, og det tager vi ansvaret for.«

Potentialet går til spilde

Havde det ikke været for disse to revytekster og de stærke skuespilkræfter på scenen, var der faktisk ikke nogen grund til at tage til i år.

Og det er en skam! For skuespiller Tina Gylling Mortensens komiske format kunne være drevet meget videre med bedre tekster, og Sofie Stougaards brede palet af talenter får vi kun set en flig af i forestillingen.

står sikkert og rutineret som revyens frontfigur, mens imponerer og – i hvert fald hos denne anmelder – overrasker med et stort potentiale som nyslået revyskuespiller. Særligt funkler han i en stille og personlig vise om at blive en moden mand.

Men overordnet set er ” 2019” dumpet. Der er bare for langt imellem de rigtigt underholdende numre. Og det er smerteligt at se så meget potentiale gå til spilde.


Tekster af:Iscenesættelse: | Medvirkende: , , og  | Musik og kapelmester: | Koreografi: | Scenografi og lysdesign: | Kostumer: | Produceret af:

Del med dit netværk