ANMELDELSE: Lazarus, Aarhus Teater

Aarhus Teaters “Lazarus” er et pragtstykke

”Lazarus” er en smuk og musikalsk veludført musical på , hvor legenden David Bowie holdes i live igennem musikken.

★★★★★☆

Tirsdag den 12. januar 2016 kunne man se en skitsetegning af David Bowie på forsiden af Jyllands-Posten sammen med et uddrag af teksten fra sangen ”Space Oddity” og en sort stjerne som prikken over i’et.

To dage forinden døde han af kræft, og yderligere to dage tidligere var hans sidste album, ”Blackstar”, udkommet. På albummet finder vi sangen ”Lazarus” med teksten ”Look up here, I’m in heaven”, og sangen blev dengang tolket som hans musikalske afsked med denne verden.

Ikke mindre symbolsk var det, at han også netop havde færdiggjort musicalen ”Lazarus” med manuskript af Enda Walsh efter Walter Tevis’ roman ”The Man Who Fell to Earth” fra 1963.

Ikke nok med at David Bowie spillede hovedrollen i Nicolas Roegs filmatisering af bogen i 1976. Den er også en historie om at være fanget imellem to verdener – et fremmed univers og denne jord, eller måske snarere imellem livet og døden.

Dermed er det svært ikke at lade musicalen være en historie om legenden David Bowie, der nu – i hvert fald i kraft af sin musik – hverken er levende eller død.

Visuelt vidunderpar

Der er altså tale om en yderst surrealistisk historie – både i bogen, i filmen og i musicalen ”Lazarus”. Denne surrealisme er på forsøgt fortolket og iscenesat af instruktør samt visuelt udtrykt af scenograf og lysdesigner .

Og netop det visuelle er forestillingens absolutte højdepunkt. Det er, som om Albrechtsens scenografier bliver enorme kunstværker, der sænkes ned fra loftet. Og sammen med Mathias Herslands overvældende lysdesign, der ikke blot belyser scenen, men indimellem hele teatersalen, bliver det til smukke, smukke scenebilleder.

Albrechtsens og Herslands arbejde i ”Lazarus” overgår samme visuelle makkerpars yderst æstetiske ”Lyden af de skuldre vi står på” fra i 2017.

Det kan måske opfattes blasfemisk af nogle, hvis man siger, at historien faktisk er ret ringe. Manuskriptet bliver en undskyldning for at spille sangene, som det også kan opleves med Queen-musicalen ”We Will Rock You”. Men det går an.

For heldigvis gør Heinrich Christensens iscenesættelse og de medvirkende historien spiselig, selv om der til tider gerne måtte skrues op for surrealismen og ned for melodramaet. Og musikken bliver formidlet stramt, stærkt og stemningsfuldt af live-orkestret under ledelse af .

Men når alt kommer til alt, havde man nok fået mere ud af at stryge replikkerne og opføre musicalen som en regulær teaterkoncert. Til dén opgave havde sat et dreamteam.


Af David Bowie og Enda Walsh efter roman af Walter Tevis | Oversættelse og iscenesættelse: | Musikalske arrangementer: Henry Hey | Medvirkende: , , , , , , , , , og | Kapelmester: | Orkester: , , , , , og | Scenografi og kostumedesign: | Koreografi: | Lysdesign: | Lyddesign: Produceret af: , og efter aftale med Robert Fox og Jones/Tintoretto Entertainment og The New York Theatre Workshop

Del med dit netværk