ANMELDELSE: Sanne The Musical, Tivolis Koncertsal

Sanne-musical mætter ligesom skumfiduser

De dygtige musicalperformere på scenen løfter den noget uinteressante og melodramatiske fortælling til et festshow i “Sanne The Musical”.

★★★★☆☆

Man kunne allerede se det på indpakningen, da og Live Nation for næsten et år siden offentliggjorde nyheden om en Sanne Salomonsen-musical. Den ville sælge tusindvis af billetter, uanset hvor rædderligt teater man ellers ender med at få lavet.

Og det er vist en tendens i producenten Thomas Langkjærs portefølje med titler som eksempelvis ”Terkel – the motherfårking musical”, ”Midt om natten” og ”Kærlighed ved første hik – the musical”. De populære titler er næsten sikre billetbaskere, mens anmeldernes roser har været noget sværere at høste.

”Sanne – the musical” sutter i måske endnu højere grad på et allerede suttet bolsje. For lad os lige være ærlige over for hinanden: Det er meget få publikummere, der har købt deres billetter, fordi de gerne vil se dramatikeren Line Mørkebys digtning over Salomonsens liv eller høre musikken fortolket af en gruppe imponerende dygtige musikere og sangere. De fleste vil rent ud sagt skide på scenekunsten, men blot høre Sannes hitparade.

Og det er helt fint. Men det sørgelige er, at den samme ligegyldighed over for scenekunsten også kommer indefra i produktionerne – ikke kun hos , men også hos Jesper Winge Leisners produktionsselskab, One and Only Musical Teater, som står bag blandt andet ”Dirty Dancing”, ”Flashdance” og ”Den eneste ene”.

For melodramatisk

Heldigvis har man i ”Sanne – the musical” faktisk næsten helt undgået de kendte navne på scenen, men prioriteret de dygtige musicalperformere. Og det kan i høj grad mærkes på kvaliteten. Joakim Lind Tranberg fik med sin ekstreme stemme og udmærkede karakterspil knækket denne anmelder, som måtte snøfte sig igennem flere af de efterfølgende sange.

Hvad angår manuskriptet, så har man fokuseret på den del af Sannes historie, som drejer sig om en blodprop i hjernen og den efterfølgende kamp for at komme tilbage på scenen. Men det bliver altså for melodramatisk og sæbeopera-agtigt og har ikke rigtigt noget nævneværdigt på hjerte.

Martin Lyngbos iscenesættelse dyrker disse melodramatiske øjeblikke og gør dem bevægende på den dér måde, som man kan i amerikanske film. Det virker stemningsmæssigt, men det er også lidt som at spise sig mæt i skumfiduser.

De fire stjerner gives for at skabe en fantastisk Sanne Salomonsen-fest og for at fokusere lidt mere på de gode performere end de gode navne. Hvis fortsætter ad denne sti, kan vi ende med at blive helt gode venner til sidst. For der er ingen, der har noget imod de kendte titler. Forestillingerne skal bare også gerne ville noget andet på scenen end blot at lave penge.


Manuskript: | Iscenesættelse: | Medvirkende: , , , Joakim Lind Tranberg, , , , , , , , , , og | Kapelmester: | Scenografi: | Koreografi: | Produceret af: i samarbejde med

Del med dit netværk